Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Skilsmisse hos Fløjlsænderne 15-06-2019 kl. 22:36

For godt en måned siden blev det opdaget at IOC overvejede at splitte Amerikansk Fløjlsand (Melanitta deglandi) til to arter, således at Sibirisk Fløjlsand (Melanitta stejnegeri) nu skulle få artsstatus. Læs mere her!

Og nu har IOC accepteret splittet og tilføjet det til deres draft for version 9.2 af deres artsliste! Det kan du se her: IOC Species Update

Det danske SU følger IOC i taksonomiske spørgsmål, og IOCs beslutning påvirker dermed den danske artsliste.

Kort sagt: Danmark fået en ny art!
Og en masse heldige twitchere har fået et sofakryds!


Amerikansk Fløjlsand, Blåvand - Hvidbjerg Strand, 16/2-2013 (Foto: Vincent Legrand)

Club300 har netop oprettet arten på Danmarks artsliste, så den er nu hermed officielt krydsbar!
Tillykke til alle sofa-krydserne!

Heldigvis har alle danske fund af Amerikansk Fløjlsand været racebestemt, så vi undgår skråstreger!

SU har godkendt følgende fund af de to arter i Danmark:

Amerikansk Fløjlsand (Melanitta deglandi):

23. januar - 3. marts 2013: ad. han, Blåvand - / Hvidbjerg Strand finderberetning foto foto foto foto foto video
15. oktober - 26. november 2014: ad. han, Blåvand - / Hvidbjerg Strand (genganger) Dofbasen med foto
11 - 18. oktober 2015: ad. han, Blåvand - / Hvidbjerg Strand (genganger) foto video
 

Sibirisk Fløjlsand (Melanitta stejnegeri):

12-18. oktober 2009: ad. han, Blåvand - / Hvidbjerg Strand foto foto foto
19. marts 2010: ad. han, Blåvand - / Hvidbjerg Strand (genganger)
18. februar - 26. marts 2011: ad. han, Blåvand - / Hvidbjerg Strand (genganger) video foto
12-17. oktober 2014: ad. han, Blåvand - / Hvidbjerg Strand (genganger) foto foto video
7 - 17. februar 2018: ad. han, Eskebjerg, Vesterlyng finderberetning foto video video video

 

Club300 opfordrer til at man opdaterer sin artsliste hurtigst muligt. Nogle har set begge arter, andre måske kun den ene. Hvis man kun har set Sibirisk Fløjlsand skal man huske at flytte sit kryds fra Amerikansk til Sibirisk.


Sibirisk Fløjlsand, 10/2-2001 Ochishii Hokkaido, Japan (Foto: Klaus Malling Olsen)

Efter 1. august begynder redaktørerne på Club300 at rydde op og slette ulovlige kryds.

En kort gennemgang af feltbestemmelse af hannerne af de tre arter af Fløjlsænder kan læses her, Club300 vil arbejde på en bedre bearbejdning af de tre arter men hunner, ungfugle og yngre hanner.

IOC er også igang med at undersøge om Middelhavsstenpikker skal splittes i to arter, men har endnu ikke besluttet sig endeligt. Mere om det følger når IOC laver yderligere opdateringer.

Sendt 20-06-2019 Kl. 08:50
Stig Linander

Efter 1. august begynder redaktørerne på Club300 at rydde op og slette ulovlige kryds.

Jeg foreslår, at I venter lidt med dét, f.eks. til 1. september.

Version 9.2 er stadig kun et draft med "corrections welcome".
Og det er ferietid - nogle er måske væk hele juli måned.

M.v.h.

Stig.
 

Sendt 20-06-2019 Kl. 17:40
Rasmus Strack

Hej Stig

det lyder meget fornuftigt, vi udskyder til 1. september.

Mvh

Rasmus

Sendt 22-06-2019 Kl. 23:50
Hjalte B. Johansen

 21/6 er den officielle version 9.2 uploaded, og ikke overraskende er Fløjlsænderne splittet, Middelpik er stadig kun proposed split, så der må ventes i stor spænding på afgørelsen der.

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home