Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Østlig Middelhavsstenpikker, SU-beskrivelsen 06-06-2019 kl. 07:24

Østlig middelhavsstenpikker (Oenanthe hispanica melanoleuca)
2k han, Christiansø d. 24-25 maj 2019

 

Observatører
Anders Odd Wulff Nielsen*, Lars Christiansen, Sune Jepsen, Hans Ole Mathiessen og Jens Lund Hansen.

Finderberetning
Fredag den 24. maj vågner jeg kl. 05.00 i min hytte på nordenden af Frederiksø. Efter en hurtig kop kaffe og med en halv skive rugbrød i hånden, bevæger jeg mig ud for at kratluske. Til min overraskelse har det stille og klare nattevejr tilsyneladende bragt en del småfugle med sig. Da jeg lidt senere går fra Frederiksø har jeg således set mange sangere og en syngende vendehals. I en SMS melder Hans Ole Mathiessen desuden om lundsanger samt flere nattergale og skovsangere på Christiansø.
Ved min ankomst til Christiansø starter jeg på Plateauet og bevæger mig stille og roligt mod Brillerne, hvor der er især mange grå fluesnappere og havesangere. Det tager mig en del tid at arbejde mig igennem de mange fugle inden jeg ankommer til Campingpladsen klokken lidt i syv. Jeg har ikke gået længere end 10 meter da jeg bemærker en småfugl, som sidder på den østvendte mur 20-30 meter væk. Da jeg løfter kikkerten ser jeg en stenpikker med sort ”pungmejse-maske” og lyst okkerfarvet bryst og ryg. Jeg er straks klar over, at det ikke er en almindelig stenpikker, hvorfor jeg løfter kameraet og skyder ti billeder inden fuglen forsvinder ud af mit syn, lavt mod venstre. I en lettere rystet tilstand kigger jeg på kameraets display og kommer frem til, at fuglen må være en middelhavsstenpikker, nok af den vestlige race på grund af den tydelige okkerfarve på bryst og ryg.

Jeg skriver derefter en SMS til Lars Christiansen med teksten; ”sjælden pik nok vestlig middelhavs ved Campingpladsen!!! Tag en bog med”. Jeg bemærker dog hurtigt, at jeg ingen dækning har på mobilen. Derfor beslutter jeg at eftersøge fuglen for at få nogle bedre billeder og går længere frem på Campingpladsen men fuglen er ikke at se, hvorfor jeg tænker, at den nok er fløjet ud på Verdens Ende. Jeg hopper derefter op på en af de sorte bjælker, som står langs ydermuren og kan med det samme se stenpikkeren sidde et stykke længere fremme. Efter et par sekunder forsvinder den lavt mod højre, hvorfor jeg løber ned til Boldbanen og derefter ud på Lossepladsen. Jeg finder med det samme fuglen rastende i nogle døde grene alt imens den aktivt synger og fouragerer. Afstanden til fuglen er ikke mere end 20 meter og i løbet af et par minutter har jeg fået mange fine billeder i kassen. Efter et stykke tid flyver stenpikkeren igen op mod Campingpladsen og jeg tænker, at den virker til at være stationær inden for det relativt lille område. Derfor løber jeg op til Slottet for at hente Sune og Lars. Da jeg meget forpustet ankommer, åbner Sune døren idet jeg hiver i dørhåndtaget. De havde åbenbart modtaget SMS’en efter jeg forlod stenpikkeren. Jeg når lige at få et halvt glas vand inden at vi sammen går i raskt tempo mod Campingpladsen. Til vores store glæde sidder middelhavsstenpikkeren på en af de sorte bjælker men efter kort tid forsvinder den igen over muren ud mod Verdens Ende.
Lars ringer til Hans Ole og vi går sammen ned til Lossepladsen hvor fuglen ikke umiddelbart er til at se. I samme område raster der desuden 3-4 almindelige stenpikkere. Efter nogle få minutter har stenpikkerne bevæget sig nogle hundrede meter mod syd og Hans Ole melder om flere rastende individer ved Kildendals Vig og Bielkes Bastion. Ved sidstnævnte lokalitet sidder der rigtigt nok et par almindelige stenpikkere, men vi kan ikke finde middelhavsstenpikkeren, hvorfor vi bevæger os mod Langelinie hvor Hans Ole, Sune og jeg gør stop. Lars står 50 meter længere fremme ved indgangen til Dronningens Bastion og gør pludseligt tegn til, at vi skal gå hen til ham. Han har set middelhavsstenpikkeren hoppe om på den anden side af muren. I samlet flok med Hans Ole forrest, går vi gennem Hoffmanns Port og ser nu middelhavsstenpikkeren sidde på Dronningens Bastion. ”Skide godt, nu har også Hans Ole fået set fuglen” tænker jeg. Fuglen flyver derefter op mod Coucheron’s Bastion men da vi eftersøger den, er den igen væk.
I mellemtiden har Sune sendt et par screenshots af fuglen til Andreas Bruun Kristensen og Sebastian Klein, som vidst nok ikke er sikre på om det drejer sig om den østlige eller vestlige race. Imidlertid er jeg også selv blevet meget i tvivl om fuglens racetilhørsforhold. Jeg kan se på mine billeder, at fuglen er en 2k og jeg overvejer derfor om unge hanner af den østlige race godt må være (svagt) okkerfarvede. Fuglen har desuden en smal sort stribe over næbbet, som er en karakter der passer bedst på østlig middelhavsstenpikker.
Der er nu gået cirka en time siden jeg fandt fuglen og jeg beslutter at gå ned til havnen hvor jeg ofte har dækning på min mobil, så jeg kan melde fuglen ud til resten af fugledanmark. Jeg vedhæfter et billede på min Bird Alarm-udmelding og går tilbage til hytten for at spise morgenmad. Humøret er højt men jeg fatter fortsat ikke helt, at jeg nu på blot to dage har fundet både stor sorthovedet måge og middelhavsstenpikker, som begge er pissesjældne i Danmark.


Senere på dagen går jeg mange ture på øen, men jeg kan ikke finde middelhavsstenpikkeren, som jeg tænker nok er trukket til Bornholm i det fine klare vejr. Det skal imidlertid vise sig at være forkert da Jens Lund Hansen, en tilrejsende fuglekigger fra Bornholm om aftenen genfinder middelhavsstenpikkeren ved Dronningens Bastion. Jeg eftersøger selv fuglen endnu en gang inden jeg går i seng, men jeg ser den ikke.
Om morgenen d. 25. maj ser Hans Ole Mathiessen middelhavsstenpikkeren to gange på Sydøen ved henholdsvis Dronningens Bastion/Møllebakken og Affutagen. Begge gange ses fuglen flyve 50-70 meter op i luften hvor den basker rastløst (og gør trækforsøg?). Til min viden er dette sidste gang fuglen ses, selvom den eftersøges resten af dagen af undertegnede og to tilrejsende fuglekiggere.
 

Bestemmelse
Jeg fokuserer i dette afsnit på racebestemmelsen, som er særdeles væsentlig idet IOC for nyligt har foreslået et split af østlig (melanoleuca) og vestlig (hispanica) middelhavsstenpikker.
I dette tilfælde er aldersbestemmelse en forudsætning for korrekt racebestemmelse. Adulte fugle af både østlig og vestlig middelhavsstenpikker fælder komplet om sommeren, hvorfor alle vingens fjer om foråret fremstår overvejende sorte og bærer begrænset præg af afblegning.
Modsat adulte gennemgår juvenile fugle en partiel sommerfældning, som inkluderer alle kropsfjer og dele af vingens dækfjer. De juvenile sving- og dækfjer fældes første gang når fuglen er omtrent et år gammel.
I praksis betyder dette at 2k-fugle om foråret viser en fældningsgrænse mellem brune og afblegede juvenile svingfjer, hånddækfjer samt ydre armdækfjer og sortagtige postjuvenile mindre dækfjer og indre armdækfjer.
Den aktuelle fugl har på pædagogisk vis fældet den inderste halvdel af armdækfjerene og alle mindre dækfjer, som står i tydelig kontrast til den ydre halvdel af armdækfjerene samt svingfjer og hånddækfjer. Fuglen er altså i dens 2. kalenderår.
Kønsbestemmelsen er ligetil idet hunner mangler den sorte maske i hovedet. Den aktuelle fugl er desuden af den lysstrubede form (var. ’aurita’), som forekommer hos begge racer.

Fuglen viser følgende karakterer, som er indikative for melanoleuca (kontra hispanica):
• Sort stribe over næbbasis
• Svag okkerfarve på ryg, hoved og bryst med et koldt gråligt ”wash”
• Smudsigt indtryk hvor selv de postjuvenile dækfjer bærer præg af afblegning
• Tydeligt brune og slidte juvenile sving- og dækfjer
• Lang håndsvingfjersprojektion svarende til tertiærernes længde


 

 

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home