Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Dværggås - et lille forsøg på en status. 16-03-2019 kl. 08:22

Dværggås - et lille forsøg på en status.

Danske fuglekiggere har gennem de seneste godt 20 år kunnet se nogle få Dværggæs hvert år. Arten har vist en svag stigende trend, og udgik af SU-listen i 1996. Imidlertid "farves" disse observationer dels af bevidstheden om, at danske Dværggæs formentlig stammer fra et svensk udsætningsprojekt fra 1981, det såkaldte "Projekt Fjällgås", og dels af en yderligere frygt for devaluering gennem mistanke om indkrydsning af Blisgæs i udsætningsbestanden. Gennem årene har birdermiljøet diskuteret forskellige fugles afstamning, og drømmen har selvfølgelig været at se en "ægte", vild Dværggås. Hele dette spændingsfelt kommer til udtryk på dette billede på netfugl. Et par spørgsmål melder sig: Er de Dværggæs, vi ser i DK, overhovedet rene Dværggæs? Og er det alt sammen bare udsatte fugle, der nærmest kan sammenlignes med de årlige udsætninger af Fasaner i DK? Jeg har forsøgt at få et lille overblik over situationen, og vi starter med et lille tilbageblik.

 

Dværggæs i Danmark før 1981

En hurtig søgning på DOF-basen for perioden 1900-1981 viser, at arten næsten var årlig i den ornitologiske oldtid. Mange tidlige fund er af skudte og døde fugle, men i løbet af 60'erne kom der flere observationer af levende fugle. Arten sås spredt i landet. En kritisk gennemgang af fund fra 1960-1981 giver mindst 6 forskellige fugle. Jeg har dog ikke gennemgået SU-opsummeringerne for de forskellige perioder, men det er tydeligt, at Dværggås har været en sjælden, skattet, men også relativt ventet art for de tidligste hitjægere.
Arten har aldrig været almindelig i Danmark, da den trods de relativt nære ynglepladser i fjeldene trækker mod sydøst. Bestanden var tidligere stor og livskraftig; og alene den fennoskandiske bestand er opgjort til omkring 10000 individer i første halvdel af 1900-tallet, ud af en samlet palæarktisk bestand på 100000 (1).
Efter 1950 begynder det imidlertid at gå stærkt ned af bakke, og i Norden er der nærmest tale om et kollaps. I 70'erne opgjordes bestanden til under 80 par samlet for Norge, Sverige og Finland, med den mindste andel i Sverige.
 


Dværggås, Maribosøerne 21. december 2004 (Foto: Rasmus Strack)


Dværggæs fra 1981 til 1999

I Sverige besluttede Lambart von Essen mfl. i 70'erne, at noget måtte gøres, hvis ikke Dværggåsen skulle forsvinde helt som ynglefugl i Sverige. Det såkaldte "Projekt Fjällgås" blev sat i verden, og det kører frem til i dag under ledelse af Jägareförbundet. Man mente dengang, at de vigtigste grunde til tilbagegangen skulle findes på trækruten og i overvintringsområdet. Derfor blev "løsningen", at dværggæssene skulle manipuleres til at finde et nyt overvintringsområde.
Man udviklede derfor en metode, der kombinerede gæssenes instinkt om at følge deres forældre på træk til overvintringspladserne OG deres instinkt med at vende tilbage til det sted de havde lært at flyve. Konkret opbyggede man i slutningen af 70'erne en avlsbestand af Dværggæs, og i 1981 begyndte man med de første udsætninger. Metoden man fulgte gik ud på, at man anbragte æg af Dværggæs hos rugende Bramgæs i Mellemsverige. Disse Bramgæs skulle fungere som adoptivforældre for Dværggæssene. Kort tid inden ungerne opnåede flyvefærdighed blev hele familieflokken indfanget, og derefter transporteret til en egnet ynglelokalitet i Lapland. Her skulle familien fouragere færdigt indtil gæslingerne var flyvefærdige, og familien skulle så følges ad på træk til Bramgæssenes overvintringspladser i Holland. Langsomt, men sikkert så metoden ud til at virke; der begyndte langsomt at blive set flere og flere overvintrende Dværggæs i Holland og Nordvesttyskland, og antallet af ynglepar i Lapland så ud til at stabilisere sig omkring 10-15 par.
Ifølge Jägareförbundet blev der mellem 1981 og 1999 sat 348 fugle ud (2). Tilsyneladende er det ikke detaljeret kendt, hvad der skete med de to gruppe af vilde respektive udsatte gæs. Jägareförbundet mener, at de udsatte har blandet sig med de vilde gæs, og betragter derfor bestanden i Sverige som en "forstærket" (læs "opblandet") population. Jeg har dog ikke fundet noget nagelfast om dette. Det er derfor en mulighed, at de vilde Dværggæs helt er uddøde i Sverige, og at kun udsatte fugle, og deres efterkommere, yngler. Det vender vi lige tilbage til senere...
I 1999 opdagede man, at visse avlsgæs havde gener fra Blisgæs og Grågæs (8). Jeg har ikke kunne finde dette nærmere beskrevet, men man stoppede i hvert fald med udsætningerne. Man havde altså nu 348 udsatte Dværggæs, der potentielt alle kunne bære hybridgener, så udsætningerne blev sat i bero, og tænkepauser og forskellige undersøgelser måtte iværksættes.


Dværggås, Sydvestpynten, Amager 12. april 2015 (Foto: Klaus Malling Olsen)
 


Dværggæs fra 2010

Man besluttede sig for at undersøge den etablerede bestand af tidligere udsatte gæs. Man fandt heldigvis ikke spor af blisgåse-gener i bestanden, men man kunne dog konstatere, at bestanden adskilte sig genetisk fra den norsk-vestrussiske bestand (5). Det må derfor antages, at de udsatte fugle har været af et noget rodet og fjernt udspring. Da Dværggæs relativt let holdes fanget, kan de være samlet mange steder fra, og have været i fangeskab gennem mange generationer.
Man besluttede at stoppe med den hidtil anvendte metode, og gik i stedet over til at indfange fugle fra den vestrussiske tundra, der skulle fungere som avlsdyr. Man gik også væk fra at bruge bramgæs som plejeforældre, og lokaliserede i stedet ynglende Dværggæs. Man laver nu en indhegning i nærheden af et ynglepar, og her sættes gæslinger fra de russiske fugle ud. Her går de i nogle døgn, inden de slippes fri. Det er "planen", at de skal slutte sig sammen med de etablerede familieflokke, og sammen trække mod vinterkvarteret (3). Denne metode har været i brug siden 2010, hvor de første af "den nye generation" blev sat ud.
Udsætningerne har siden 2010 været på forsøgsbasis, men varede i hvert fald indtil 2017, hvor der alene det år blev sat 86 gæs ud (4).
Ser man på trenden siden 1981, er den svagt stigende for Sverige. Bestanden fortsatte med at falde i Norge indtil for nylig, hvor den ser stabiliseret ud omkring 15-20 par. Arten er helt forsvundet fra Finland. Kigger man på årligt antal flyvefærdige gæs ser man, at det udpræget er udsætningerne, der "booster" bestanden. Trods det store antal udsatte fugle (600+) er der dog et tydeligt frafald. Man regner med 120-130 individer, heraf 15-20 par ynglende, i Sverige (6).
I Norge forsøgte man i 2010-2011, og i Finland fra 1987-1997, også med enkelte udsætninger af russiske gæslinger, og en af fuglene blev senere fundet på Møn i 2012. Det var dog en engangsforestilling. Det har dog været projekter af mindre omfang (9).
 


Dværggås, Sydvestpynten, Amager 12. april 2015 (Foto: Klaus Malling Olsen)


Kontroverser

Trods den moderate succes med udsætningerne er ikke alt fryd og gammen i Dværggåseland. Fra norsk side er der relativ enighed om at mene, at det svenske udsætningsprojekt er noget værre skidt, der skulle være stoppet for længe siden! Enten kritiseres projektet skarpt, eller også ignoreres det totalt. En artikel fra NRK (Norges svar på DR), om en handlingsplan for arten, omtaler Dværggås som kun ynglende i Norge og Rusland, med Sverige og Finland som tidligere ynglepladser (7)!
En seriøs og alvorlig kritik er fremført af NOF (DOF på norsk). Kritikken er rettet mod svensk naturforvaltning bredt; både Projekt Fjällgås, SOF (DOF på svensk), og Artsportalen adresseres. Helt overordnet går kritikken på svensk enegang i stedet for at deltage i et større internationalt samarbejde, manglende vilje til at udveksle informationer, og ikke mindst: De svenske udsætninger risikerer at præge og devaluere den fennoskandiske bestand både genetisk og adfærdsmæssigt, gennem deres menneskeprægede modificerede trækrute. Projektet opfordres derfor til at stoppe øjeblikkeligt (8).
Og nordmændene MENER det! En svensk projektgås blev i maj 2015 observeret i Porsanger-området, og var dermed potentielt i spil som blivende en del af den norske bestand. NOF var ikke mange sekunder om at tage stilling - den famøse gås skulle skydes. Den ville kunne devaluere den ægte vilde bestand med sit tvivlsomme genetiske ophav, hævdede NOF. SOF derimod påpegede, at fuglen kunne give en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til den norske bestand. Episoden blev bla omtalt af NRK, der i øvrigt havde en bemærkelsesværdig kommentar om, at Projekt Fjällgås var "mislykket" (9)!
Som nordmændende allerede i 2015 mistænkte, viste DNA-undersøgelsen (præsenteret i 2018) at den svenske dværggåsebestand afveg fra den øvrige fennoskandiske bestand (5). Svenskerne har dog hævdet, at de udsatte fugle kun var en supplering til den vilde bestand, så er det så slemt? Ja, mener nordmændene, for der er intet belæg for at hævde at det rent faktisk er tilfældet. Faktisk er der ikke en eneste af de udsatte fugle, der har brugt den gamle bestands trækruter. Det måtte man forvente bare minimalt ville forekomme, hvis udsatte fugle og deres efterkommere blandede sig med de vilde. Men nej, svenske udsatte fugle dukker op de mærkeligste steder, og snart sagt alle andre steder end de gamle fennoskandiske fugles rastepladser. Tværtimod er der en stærk overvægt af sydvesttrækkende fugle, der givetvist er præget af de oprindelige plejeforældre, Bramgæssene. I de senere år er der sket en tydelig spredning, der givetvist hænger sammen med, at gæslingerne sættes ud uden deres forældre, og derfor ikke har nogle gamle fugle til at præge sig. Nogle samles tilsyneladende op af Grågæs, andre af Bramgæs, og andre igen af Blisgæs. Og det giver anledning til at mistænke, at den oprindelige svenske bestand helt er uddød, sandsynligvist samtidig med at bestanden i det nærliggende Nordland i Norge også uddøde (8). Den norske kritik kan samlet læses i (8). Et svensk svar på kritikken kan læses i (10).


Fremtiden...

Der foregår (selvfølgelig...) et internationalt samarbejde om en så sårbar art som Dværggås. Dette samarbejde er imidlertid også præget af svenskernes enegang. Fx vil svenskerne ikke anerkende, at den udsatte bestand udgør en trussel mod den øvrige fennoskandiske bestand, og at de øvrige bestande skal "skærmes" fra den svenske. Skrækscenariet fra nordmændenes synspunkt er, at Dværggæssene i Finnmark langsomt ser ud til at øge i antal (takket være foranstaltninger både i Norge og i landende langs trækruten, fx. Ungarn og Grækenland) for blot at blive devalueret genetisk og adfærdsmæssigt, hvis de får genkoloniseret deres gamle ynglepladser i Finnmark, Finsk Lapland, og Svensk Lapland, og derved kommer i kontakt med de svenske fugle.
Helt konkret er situationen den, at eftersom de berørte lande ikke kan blive enighed om en fremtidig handlingsplan, så kører man videre i det vante spor: Norge og Finland samarbejder om den fennoskandiske bestand i Finnmark, og svenskerne fortsætter med deres eget Projekt Fjällgås.
 


Et forbudt X?

For at vende tilbage til spørgsmålene i indledningen "Er det rene Dværggæs, vi ser?" og "Er det altsammen udsatte fugle?", så må svarene helt kort være "Ja" og "Ja".
Der ser ikke ud til at være hybridgener mere i de svenske gæs. Der er dog tale om en kunstig bestand af rodet genetisk ophav, der adskiller sig fra den øvrige fennoskandiske bestand.
Der er ikke noget der tyder på at vi ser andet end udsatte svenske fugle, samt deres efterkommere. Trods svensk ønsketænkning om det modsatte er der intet der tyder på, at de svenske udsætningsgæs har ynglet med andet end andre udsætningsgæs. Det er derfor med - efter min mening - 99% sikkert udelukkende udsætningsfugle, der kommer fra Sverige. De fennoskandiske fugle er i nyere tid ikke set med sikkerhed i Danmark. Har man derfor set en Dværggås i Danmark før 1981 har man derfor et temmeligt eksklusivt kryds!
Det er spørgsmålet, om observationer af Dværggæs siden 1981 ikke hører til i kat. E? Jeg har egentlig svært ved at se forskellen til fx Lammegrib. Indtil videre får Dværggæs altså lov til at "køre videre", i samme spor som fx Rustand.
Vil man derfor gerne se en fennoskandisk Dværggås kan man søge på den norske artsportal artsobservasjoner.no, eller følge en portal om Dværggås, piskulka.net, hvor nylige observationer kan følges.
 


Referencer:

1. Her

2. Her

3. Her

4. Her

5. Her

6. Her

7. Her

8. Her

9. Her

10. Her

Sendt 16-03-2019 Kl. 10:21
Hjalte B. Johansen

 Super artikel. Vil man følge nogle af de svenske satellit-mærkede Dværggæs (der er tilsyneladende kun to der stadig sender), kan det gøres her:


https://www.blessgans.de/index.php?id=641&L=1

 

Sendt 16-03-2019 Kl. 12:22
Jørgen Scheel

 Godt og informativt indlæg som rejser relevante spørgsmål. 

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home