Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Weekend prognosen 10-11/9 09-09-2016 kl. 06:02

Så er det igen tid til en kort opdatering om hvad der kan ventes af den kommende weekend.

Ugen har her hjemme været en af de mere stille, dog med et par fine fugle, ung Citronvistjert ved Esbjerg 8/9, Sort Ibis ved Slivsø 9/9, Balearskråpe ved Roshage og Ørhage 7/9. Det har været en uge med flere Steppehøge (i Falsterbo er der nu trukket 31 ud!), stadig lidt Tredækkere og 23 Rødhovede ænder i Maribo søerne.

Men ude i det store Europa har der været sat over til megaer, seneste nyt er en Sortbrynet albatros der er set syd for Oslo fredag aften. Ellers er der kommet lidt sibiriske gæster, ganske som forventet er der set lidt Hvidbrynet løvsangere, de første er set på Helgoland, men der er også set flere Tajgapibere i Norge. En mulig Kamchatka Leaf Warbler (P. examinandus) blev set i Norge Torsdag, godkendes den er det første fund i WP. Ellers vil ugen blive husket for en smuk Stensvale der gæstede Scilly og den Rødfoede sule der i søndags blev taget i pleje i East Sussex England, ny art for UK.

Den kommende uge bør hvis man spørger kalenderen blive lidt vildere, men det kommende sommervejr sætter nok en lille stopper for det her inden for landets grænser. Fugle har dog vinger så alt kan ske.

 

 

DMI

 

Oversigt

En svag koldfront under opløsning er ved at passere landet vestfra. Søndag vil en ny frontzone under opløsning bevæge sig ind over landet vestfra. I næste uge vil et højtryk forstærkes over Skandinavien og sende tør og varm luft op over landet fra sydøst.

 

Udsigt, gældende til lørdag aften, udsendt kl. 17.10

I aften endnu nogen sol og i nat får vi tørt og mest klart vejr, bortset fra lokale tågebanker. Temp. ned mellem 12 og 17 grader og svag til jævn vind, mest fra sydvest og syd. Lørdag tørt med en del sol, men i løbet af dagen en overgang mere skyet i Nordjylland. Dagtemp. op mellem20 og 25 grader, og vinden bliver mest let til jævn omkring syd.

 

Lørdag aften og natten til søndag:

Mere skyet fra nordvest og stedvis lidt regn, men i de sydøstlige egne fortsat tørt og mest klart vejr. Temp. ned mellem 15 og 18 grader og let til frisk sydvestlig vind, der drejer mod vest.

 

Alpesejler, Lac de sainte croix, 18/7-2011. Foto: JKY

 

Søndag:

Først stedvis skyet og måske lidt regn, men efterhånden opklaring vestfra med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 17 og 22 grader. Om aftenen og natten tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vestlig senere skiftende vind.

 

Fuglene, hvor og hvornår?

Det bliver ganske givet ikke til meget træk her i den kommende weekend, det skal man næppe være hjernekirug for at regne ud. Men der vil helt sikkert være fugle rundt omkring os i krat, buske og på markerne så der er ingen grund til at tage en slapper weekend.

Med varmen der kommer fra syd er det nok andre arter end normalt for medio september, man skal ud og lede efter. Her tænkes på arter såsom Alpesejler, Klippesvale, Eleonorafalk, Korttået lærke og måske en lille overraskelse i form af en Blådrossel? Normalt er Hvidskægget sanger en art man taler om om foråret, men måske det også er en der skal tænkes på lørdag. Der skal kigges i buske og der skal kigges op, alt skal ses igennem, så skal der nok komme noget godt med i bogen. Så derfor bliver det besøg på et af de klassiske lokaliteter, gerne en lokalitet med høje skrænter så der kan raste svaler og sejlere. Her tænkes på steder som Gilleleje, hvor en sejler kan raste, men også Hammeren på Bornholm, Stevns eller hvorfor ikke Fyns hoved?

 

Tajgapiber, Mandø, 29/9-2013. (Foto: THH)

 

Søndag bliver der efter alt at dømme lidt mere gods i, her går vinden fra sydlig til vestlig, hvorfor der er lidt mere i spil. Det må være sådan at søndag kommer der fugle til områder såsom Blåvand, Mandø, Hanstholm og måske til Gedser i forbindelse med vindomslaget, fra sydlig til vestlig. Der kommer fugle, nok ikke mange men flere af kvalitet, så der må blive set arter som Lille fluesnapper, Høgesanger, Markpiber og nok en sanger med vingebånd, det kunne være en Lundsagner eller hvem ved måske Nordsanger.. Alle de kalssiske luske-lokaliteter er i spil søndag, men klart er det at de på vestkysten er i højeste kurs, ligeledes må de være på syd langealnd og gedser. Skal der findes en Nordsanger er det nu, så derfor ville et besøg være på vestkysten der giver pote. Men på åbne marker, kyster med lidt tang osv. bør der være mulighed for at finde en Citronvipstjert en Tajgapiber eller noget bedre...

 

Nordsanger, Gedser, 15/9-2012. Foto: RS

God vind ude i felten, husk nu fotogrej og feltnoter, det gør os alle skarpere!

 

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home