Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Amerikansk Fløjlsand i Blåvand 23. januar 2013 16-02-2013 kl. 20:04

Dagen begyndte med rundstykker på fuglestationen med Bent Jakobsen og Søren Peter, som skulle holde møde. Bent fortalte, at der lå Fløjlsænder tæt på kysten udfor Grønningen og sagde, at det jo kunne være den Sibiriske Fløjlsand var vendt tilbage efter to års fravær. Da jeg manglede både Amerikansk Sortand og Sibirisk Fløjlsand som DK´er, og Brilleand som selvfunden art, var jeg ret hurtigt ude af døren på Melanitta-jagt. Jeg må tilstå, at jeg ikke havde skænket Amerikansk Fløjl en tanke da jeg begav mig afsted langs sydhukket ved ti-tiden under optimale observations-betingelser. Der lå godt med ænder inden for tjekke-afstand allerede ved hukket, og endnu flere længere ude, så det tog mig en god times tid, at bladre ned til Blåvand by. Her tyndede det dog ud i fuglene, så jeg besluttede at gå tilbage til fuglestationen og gemme Grønningen til om eftermiddagen. Eftersom mange af ænderne lå et stykke ude måtte jeg også hellere tjekke dem på tilbagevejen, og der gik ikke længe inden en afvigende Fløjlsand-type fik pulsen op. Fuglen lå blandt de nærmeste ænder, 300-400 meter fra land. Lyset var godt og vandet blankt så jeg kunne uden problemer se dens hovedprofil og farver i min 60 gange zoom. Hovedformen virkede mere trekantet end Fløjlsændernes, lidt hen ad Ederfugl, idet næseborene bulede ud. Næbbet var desuden væsentligt mørkere end på Fløjlsænderne idet befjeringen tilsyneladende nåede ud til næseborene, og næbspidsen var rødlig og ikke gullig. Ved øjet virkede den hvide streg også en anelse længere end hos Fløjlsænderne, og samlet set levede den egentlig udmærket op min forventning til en Sibirisk Fløjlsand, om end jeg sandt at sige ikke havde alle kendetegn frisk erindring. Så jeg ringede til Bent og fortalte, at jeg havde genfundet den Sibiriske Fløjl, som THH fandt tilbage i 2009. Jeg kunne fra starten også se mørkebrune flanker men jeg havde desværre parkeret min kritiske sans eftertrykkeligt da det ikke faldt mig ind, at der kunne være tale om en ny fugl!

Jeg ringede til Sebastian Klein og Andreas Hagerman og fortalte om fundet da det jo ikke er hver dag jeg får DK-kryds, som pensioneret twitcher, og slet ikke på en på en selvfunden fugl. Andreas meldte den ud på Birdcall og jeg måtte give Sebastian ret i, at den ikke kunne komme på ædellisten. Jeg ville også meget gerne have ringet til Rasmus Strack, som i øvrigt har et blødt punkt for ænder, hvis det ikke var hverdag hvor han var på arbejde. Jeg holdt fuglen i scopet og kunne snart vise den frem for Bent og Søren Peter. Vi snakkede lidt om det brunlige anstrøg på flankerne mens vi så os mætte på anden, der fouragere og kurtisere på god afstand, men stadig uden det vakte nogen mistanke. Jeg kiggede intenst efter den gule læbestift-tegning uden, at kunne se antydning af lyst langs næbbets underkant, men det havde også været svært, at se på stejnegeri´en tidligere, resonerede jeg.

Vel hjemme på fuglestationen tog jeg afsked med Bent og Søren Peter og satte toast i risteren. Og så var det, at Rasmus ringede og historien tog en dramatisk drejning! Jeg fortalte glædesstrålende hvor fint vi havde set fuglen, og hvor tydelige de brune flanker havde været, hvilket fik Rasmus til at konstatere, at det var deglandi´en, som havde brun flanke! Det er imidlertid sket en del gange, at Rasmus har forsøgt, at binde mig en historie på ærmet, så jeg tog det roligt. Han holdt dog stædigt fast, så jeg var nød til, at slå det efter mens jeg stadig havde ham i røret. Jeg kunne dog ikke lige finde relevant litteratur i reolen, så det var først efter en hektisk billedsøgning på nettet, at jeg til min forbavselse kunne konstatere, at det virkelig var den amerikanske, som havde brun flanke! Rasmus virkede ret cool, men han har siden fortalt, at han også troede jeg prøvede, at tage røven på ham, hvilket efterhånden havde gjort ham så irriteret, at han var lige ved at lægge på.

Rasmus kom dog hurtigt på andre tanker da jeg nærmest råbte, at det var for vildt og det kun kunne være en deglandi! Jeg fik hurtigt sagt farvel til Rasmus og ringede til Hagerman og fortalte, at jeg havde fucket op, og bad ham melde den ud igen som meget sandsynlig deglandi. Og så var det ellers med, at komme tilbage til anden i en fart og forsikre sig om, at alt nu også passede på en deglandi. Heldigvis lå fuglen præcis hvor jeg havde sluppet den, og jeg kunne igen konstatere, at flanken var mørkebrun og den ikke havde horn på næbbet. Jeg holdt igen anden i scopet og kunne inden længe vise den frem for de herrer Henrik Böhmer og Morten Bentzon Hansen, som var de eneste, der rykkede på førstedagen. Det var blevet først på eftermiddagen så lyset var ikke godt på sydhukket hvilket betød, at farven på flanken var svær at se. Til gengæld kunne vi konstatere, at hovedformen passede perfekt med tegningen af degandi i ”Fugle i felten”, som Morten havde med, med dens flade isse, vinklede overgang til en stejl pande og en afrundet næsebor-knop.


Amerikansk Fløjlsand, Blåvand, 3. feb. 2013. Foto: Troels Eske Ortvad

Klokken 15:50 mistede vi fuglen i det aftagende lys og da vi ikke regnede med, at få den set bedre senere på eftermiddagen, kørte vi tilbage til fuglestationen til en velfortjent omgang spejlæg og dåsebajer. For en sikkerheds skyld havde jeg digi-scopet en serie billeder mens jeg så den med Bent og Søren Peter, som pludselig var blevet overordentlig interessante. Jeg krydsede fingrer for, at blot et enkelt foto ville vise hovedprofilen og heldigvis var flere af billederne så skarpe, at både jizz og en del næbdetaljer kunne ses. Det så endog ud til, at flankerne havde en lysere nuance mens der tydeligvis var en mørk plet ved næbneglen, som er typisk for deglandi. Jeg mailede nogle billeder rundt i landet og Jens Søgaard lavende hurtigt en kollage til Netfugl.

Næste morgen stod omkring 30 håbefulde twitchere klar på klitterne i bidende kulde og høj himmel. Der var lovet svag vind hele dagen så observationsbetingelserne var ideelle. Imidlertid var der dannet grådis ved kysten i nattens løb så Melanitta-ænderne lå 5-800 meter ude. Dette blev dog det mindste problem idet strandjægere i to motorbåde havde udset sig netop denne dag til, at plaffe havænder. Fra ca. kl. 9-14 jagede de grundigt rundt med ænderne i området, så fuglene gang på gang søgte til havs. Ænderne vendte langsomt tilbage til kysten når bådene var et stykke væk og mellem kl. 11 og 12 lykkedes det mig, at genfinde fuglen to gange. Desværre blev alle ænderne skræmt op af jægerne kort efter fuglen var lokaliseret, så det var ikke alle, som nåede at få den i kikkerten. Midt på eftermiddagen var ænderne dog trukket til havs eller fløjet langt ned ad kysten, så eftersøgningen blev indstillet.

Andejagt i dette område skal, inden for tre sømil fra kysten, foregå fra opankrede fartøjer. De pågældende jægere, som skød mens de sejlede tæt under land, var derfor et godt stykke på den forkerte side af jagtloven, hvilket kun gjorde episoden endnu mere bizar.

Den følgende nat brød mildt vejr igennem, ledsaget af tåge og blæst fra morgenstunden, hvilket afsluttede en længere kuldeperiode. Da det omsider klarede op midt på dagen var bølgerne dog for høje til, at vi kunne tjekke ænderne. De tapre tredjedagstwitchere, HAG, HKr, HHN, foruden Jens Lind og Munken, som var blevet på fuglestationen natten over, måtte derfor vende hjem med tomme notesbøger. Blæsevejret fortsatte de følgende dage men d. 28/1 genfandt Freddy S. Hansen og Henrik Knudsen endelig amerikaneren samme sted, og resten er historie.

 

Forekomst i VP

De amerikanske og sibiriske taxa af Fløjlsand var ukendte i Europa helt frem til 90´erne hvor en Amerikansk blev fundet på Island i 1993 og en Sibirisk blev fundet i Finland i 1996. I dag er der i omegnen af 20 fund i Europa sammenlagt, hvilket inkluderer ældre fund, som for nylig er efterbestemt til stejnegeri.

Hvad angår ssp. deglandi fører Island an med ca. 13 fund. Derudover er der kun tre europæiske fund, som alle ligger inden for de senere år: Færøerne juli 2011, Scotland juni 2011 og Finland juni 2012.

Yann Kolbeinsson fra Island har oplyst, at en stor del af de ældre islandske fund af Fløjlsand ikke er race-/artsbestemt. Hvis fordelingen mellem fusca og deglandi har været konstant på Island, så har en stor del af de ældre fund dog utvivlsomt været deglandi, siger han. Med de tusindvis af Fløjlsænder, som overvintrer i de danske farvande, er det nok ikke utænkeligt, at både deglandi og stejnegeri er nogenlunde regelmæssige hits herhjemme.

 

Lidt om feltbestemmelse

Da havænder typisk ses på stor afstand vil hovedprofilen sikkert være de første man bemærker. Jeg faldt over et dogmebillede, hvor de to sjældne taxa ses sammen og hvor forskellen i hovedprofil træder ret tydelig frem:

http://www.flickr.com/photos/stanchap/3690172313/

Hvad angår farvetegninger har stejnegeri som bekendt gul læbestift-tegning langs kanten af næbbet hvilket deglandi mangler. En deglandi fra Nordamerika, på det linkede billede, minder dog om stejnegeri på dette punkt, men det er nok undtagelsen, som bekræfter reglen.

http://www.flickr.com/photos/docgeorge/3232957994/in/photostream/

Farven på flankerne kan formentligt også være et godt kendetegn, selv på afstand hvis lyset er nogenlunde gunstigt. Men igen kan visse stejnegeri vise et svagt brunt anstrøg.

Amerikansk Fløjlsand ssp. fandt først vej til den gængse, europæiske bestemmelseslitteratur med den seneste udgave af Fugle i felten fra 2009. Med udbredelsen af kendskabet til de to sjældne taxa til bredere kredse, er det ikke svært, at forestille sig en hurtigt stigning i forekomsten som det er ske med så mange andre racer tidligere.

 

Taksonomi

Traditionelt har de tre hvidvingede Melanitta´er været samlet under en polytypisk art, Fløjlsand. De senere års tendens til, at give racer artsstatus har dog også influeret på denne gruppe, men der er langt fra konsensus.

I 2006 splittede BOURC Fløjlsand i to arter, Fløjlsand (M. fusca) og Amerikansk Fløjlsand (M. deglandi), hvor sidstnævnte inkluderer både ssp. deglandi og stejnegeri. SU følger som bekendt BOURC, så fund af ssp. deglandi og stejnegeri betragtes i dag som Amerikansk Fløjlsand af DOF. AERC TAC, som fører en VP-liste, og IOC, som fører en verdensliste, har splittet Fløjlsand på tilsvarende måde. Derimod har Birdlife International for nylig ophøjet alle tre taxa til selvstændige arter. Lige omvendt forholder det sig dog i Nordamerika, hvor både American Birding Association og American Ornithologists' Union/CornellLab/Clements birdlist stadig henfører de tre taxa til den samme art.

Der er dog endnu ikke foretaget en genetisk slægtskabssanalyse af Melanitta-slægten, så det skal blive spændende, at se hvad fremtiden bringer mht. klassifikation af de tre taxa.

Se i øvrigt kommentaren til BOURC behandling af Fløjlsænderne i 2006:

GEORGE SANGSTER, J. MARTIN COLLINSON, ANDREAS J. HELBIG, ALAN G. KNOX, DAVID T. PARKIN (2005)
Taxonomic recommendations for British birds: third r
eport
Ibis 147 (4), 821–826:

..“Velvet Scoter Melanitta fusca

Melanitta fusca is currently treated as a polytypic species with subspecies M. f. fusca (North Europe east to the River Yenisey), M. f. deglandi (Nearctic) and M. f. stejnegeri (Asia, east of the Yenisey). A morphological analysis of seaducks (Tribe Mergini) concluded that deglandi and fusca are sister taxa (Livezey 1995. Condor97: 233–255), but stejnegeri was not included in this analysis. Adult male fusca is diagnosably distinct from deglandi and stejnegeri on the basis of both bill shape and coloration, and on the shape of the nostrils (Dwight 1914. Auk31: 293–308; Proctor & Pullan 1997. Birding World10: 56–61). All age and sex classes of fusca are diagnosably distinct from deglandi and stejnegeri on the basis of the contours of feathering at the base of the bill (Garðarsson 1997. Bliki18: 65–67). Although the described sample sizes are small, male fusca and deglandi are reported to differ diagnostically in tracheal structure and (presumably as a consequence of this) courtship vocalizations (Miller 1926. Am. Mus. Nov.243: 1–5; Cramp & Simmons 1977. Handbook of the Birds of Europe the Middle East and North Africa, Vol. 1). On average, the white subocular mark of adult male fusca is smaller than that of deglandi and stejnegeri (Dement'ev & Gladkov 1952. Birds of the USSR, Moscow; Dwight 1914; Proctor & Pullan 1997). On the basis of diagnostic differences in bill structure and pigmentation, and the other morphological differences described above, it is recommended that two species should be recognized:
--
Velvet Scoter M. fusca (monotypic)
--
White-winged Scoter M. deglandi (polytypic, with subspecies deglandi and stejnegeri)
Velvet Scoter is on Category A of the British List. A further decision on possible specific status for M. d. stejnegeri has been pended awaiting analysis of vocalizations for these taxa. A manuscript on species limits in scoters has been submitted and will be published in due course.”

 

Links og henvisninger

Collinson, M., Parkin, D.T., Knox, A.G., Sangster, G. and Helbig, A.J. 2006. Species limits within the genus Melanitta, the scoters. Brit. birds 99: 183 – 201

GEORGE SANGSTER, J. MARTIN COLLINSON, ANDREAS J. HELBIG, ALAN G. KNOX, DAVID T. PARKIN (2005)
Taxonomic recommendations f
or British birds: third report . Ibis 147 (4), 821–826.

Gill, F. & D. Donsker (Eds). 2012. IOC World Bird Names (v 3.2). Available at http://www.worldbirdnames.org [Accessed "Date"].

http://www.birds.cornell.edu/clementschecklist/downloadable-clements-checklist

http://www.aba.org/checklist/abachecklist.pdf

http://www.aerc.eu/DOCS/AERC%20WPlist%20december%202012.pdf

http://www.birdlife.org/datazone/speciesfactsheet.php?id=32254

http://www.worldbirdnames.org/ioc-lists/

http://www.tarsiger.com/news/index.php?sp=find&lang=eng&species=4885&sel=1&place=&country=&day=0&month=0&year=&find_button=Search

http://www.uk400clubonline.co.uk/2011-birding-highlights/

http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/su/dokumenter/FaeroelistenSU_Jan2012.pdf

 af Troels Eske Ortvad

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home