Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
20 spørgsmål til Jens Mikkel Lausten 24-01-2013 kl. 19:02


JML i sit rette element: ChrØ, MEGA og Nikon. Foto: Finn Henriksen 

 

Mikkel Lausten - fuglekigger, ringmærker, birder eller ornitolog?
Så er jeg nok mest ringmærker. Jeg må indrømme, at jeg faktisk mest kigger på fugle om efteråret, når jeg er på Christiansø. Og ellers bliver det bare til nogle få fugleture i løbet af året. Og jeg kan da godt finde på at twitche lidt hvis der er noget specielt interessant, men det er nok mest ringmærkningen, der driver værket. Vi, her på afdelingen, tager på nogle ture en gang imellem, og kigger lidt fra vinduerne - igår havde vi f.eks. Vandrefalk. Men det er altså mest ringmærkning, og det er det ihvertfald blevet til.

Hvordan begyndte det hele - det at se på fugle, at ringmærke, og at arbejde professionelt med fugle?
Tjah, det har jeg sådan set tænkt på mange gange, for jeg er aldrig blevet stimuleret i den retning hjemmefra, fra forældre eller familien. Det er noget, jeg selv har fundet på ved at sidde og kigge ude i haven, sætte nogle kasser op, og synes at det var spændende. Min mor meldte mig så ind i Natur og Ungdom da jeg blev 15, og så gik det jo den slagne vej og pludselig gik man over til at se på fugle, og meldte sig ind i DOF. Jeg var meget aktiv i en årrække, da jeg var i 20’erne, hvor jeg tog til udlandet i flere måneder af gangen; til Tyrkiet og Israel, og har også været i Afrika flere gange.
Men ellers er min fugleinteresse, eller rettere sagt min ringmærkningsinteresse, blevet tændt via ophold i Blåvand, hvor jeg har været i et par efterår. Første gang i starten af 1980’erne, da Carsten Nørrregaard tog mig med derud, i starten en del weekendture, og fra ’83 og frem var jeg meget derude. På et tidspunkt følte jeg, at jeg blev god nok, og kom på prøve ovre på Christiansø en måneds tid hos de skrappe lærere John Faldborg og Jens Bagger, og blev heilet igennem der, før jeg så fik lov til at mærke mere og mere.
De senere år er det dog bare blevet til mindre og mindre fuglekiggeri, må jeg indrømme. Men jeg har jo selv prøvet at holde Christiansø-delen i live, særligt efter Skov- og Naturstyrelsens program blev nedlagt, ved at jeg selv tager derover i fem uger hvert efterår, stort set i samme periode. På den måde dækkes faktisk omkring 80% af trækperioden for visse arter, så det kan man godt få noget ud af. Det var kun i 2012, jeg måtte nøjes med tre uger, men paradoksalt nok var der jo så pludselig noget vildt at se på...

Der er jo dage, hvor nettene ikke er oppe. Hvad er så din favoritdisciplin?
Jamen man skal jo altid ud at kigge, det er klart. Men det kommer an på hvor jeg er. De år jeg var i Blåvand kiggede jeg jo meget fra bunkeren, men senere blev det rigtig meget til ringmærkning.

Hvad laver du, når du ikke ser på fugle eller er på arbejde?
Før i tiden cyklede jeg meget, har kørt mange cykelløb, og faktisk været rimelig god til det. Det var sådan en interesse der var lidt svær at kombinere. De aller første fuglekiggerår tog jeg en måned til Falsterbo om efteråret, boede i ghettoen sammen med Bühring, Klaus Malling, Steen Søgaard og hvad de nu ellers hedder allesammen, og resten af året brugte jeg jo så på at cykle - trænede efter arbejde, og tog til cykelløb. Det var nok det, jeg brugte al min tid på.
Men jeg var dog med på nogle af de der hårde twitch i starten – Rosenmåge og lidt forskellige ting, 1. februar 1984, hvor twitchingen herhjemme jo nærmest blev født.
De senere par år er jeg også begyndt at se meget på sommerfugle, og det er jo en dejlig hobby man kan dyrke om sommeren, hvor der ikke er så mange fugle at se på, eller hvor man ihvertfald lader dem være i fred. Jeg har blandt andet været på ture til Øland og så videre for at se på sommerfugle. Det er nok noget jeg regner med at udbygge på sigt – i kombination med fuglene. Og jeg ser jo på sommerfugle sammen med nogle fuglekiggere - der er mange fuglekiggere som også interesserer sig for sommerfugle efterhånden.

 

Mikkel Lausten, KMO m.fl. på Falsterbo i 1983. Foto: Henrik Kisbye

 

Er du, eller har du været, twitcher?
Ja lidt, men jeg har aldrig været hardcore. Hvis jeg havde været dér, kunne jeg jo have været oppe på siden af Rolf for længst – hvis man virkelig gad. For mig har det været sådan noget med selekteret twitch, hvor jeg har rykket efter arter som jeg virkelig gerne ville se. Men der er jo masser af arter jeg kunne have set … Listen på Netfugl med arter som jeg “burde have” er jo stor – der er jo de der sortænder og andre mærkelige ting, som man bare kunne tage op og krydse af… Men det er ikke noget jeg gider. Det betyder ikke så meget. Det skal være nogle pæne fugle, man har drømt om. Jeg foragter selvfølgelig ikke at få et nyt kryds, og har da både set braksvalen, Orientsejleren og Tophejren på Amager, men jeg gider ikke tage til Jylland efter et eller andet. Men jeg gider faktisk godt tage til Jylland efter en sjælden sommerfugl! Men i og med at jeg ikke har nogen bil, foregår det oftest sådan, at jeg tager toget, og bor på en eller anden campingplads. Så er sommerfuglene lidt nemmere at have med at gøre.

Hvilke fuglerelaterede bøger og hjemmesider benytter du oftest?
Jeg bruger Netfugl rigtig meget, for at se hvad der sker. Men nu får man jo desværre ikke de nyeste oplysninger dér længere. Så skal man både betale og købe en smartphone – og det har jeg ikke lige fået gjort... Men OK, det betyder heller ikke så meget. Men jeg sidder jo foran computeren hele dagen på arbejdet, så når jeg kommer hjem begrænser det sig til at tjekke Netfugl, som er min startside.

Hvad er din favoritsæson, det må næsten være efteråret?
Ja, det har det altid været. Jeg har jo valgt at lægge de fem uger, jeg har, om efteråret. Det skyldes nok at der på et tidspunkt var alle de her sjove sibirere, men jeg må indrømme at de senere par år har jeg haft lyst til at prøve noget forår også. Nu har jeg jo været derovre i så mange år, uden at der er kommet noget nyt. Sidst der kom noget vildt var i ’92, da der var Sibirisk Jernspurv, ellers har det været fuldstændig de samme arter igen og igen. Det var næsten ved at blive en trædemølle med de samme arter, Brun Løvs hvert andet år, så en Schwarz’ og så en Brun Løvs til. Det kunne jo være spændende at prøve noget nyt – foråret – nu hvor der jo er folk som er begyndt at dyrke det derovre igen. Jeg har været derovre to år i træk, i en uges tid om foråret, for at indsamle blodprøver i forbindelse med et virus-projekt. Og der har vi jo haft nettene oppe, og det har været spændende at se nye arter og nye dragter. Og der er jo sjove arter – f.eks. var der jo pludselig Lundsanger igen. Jeg regner også med at tage derover i foråret i år.

Hvilke lokaliteter besøger du oftest?
Det er nok Christiansø mest, med mindst fem uger årligt. Men ellers er det Vestamager, Kongelunden og Pinseskoven – her er der jo også sommerfugle. Det er dejligt nemt at tage cyklen med i metroen, så man er derude på et øjeblik. Fanø har jeg også besøgt en del gange. Jeg tager også “tit” ned til Gedser, hvor jeg har gået masser af ture rundt – fra lystbådehavnen, ned om spidsen og op til Marienlyst. Blåvand bliver det desværre ikke så meget til – der er for langt derover, og på de tidspunkter hvor jeg endelig har tid til en tur, gider jeg ikke sidde i et tog seks timer. Man gider jo ikke brænde hele ferien af på transporten…

Har du andre yndlingslokaliteter end Christiansø?
Det er nok lige dem jeg nævnte, med mindre vi taler udlandet? I så fald er det nok Israel og Tyrkiet, der var fantastisk at rejse rundt. De lande kunne jeg godt tænke mig at besøge igen. På vores femmåneders tur så vi 412-14 arter, så det var rimelig heftigt. Vi så alt det, vi regnede med at se, og fik også lige lidt ekstra, bl.a. Rødnæbbet Tropikfugl. Jeg kunne også godt tænke mig engang at komme lidt længere øst på – Indien kunne være spændende. Jeg har aldrig besøgt det rigtige Asien, og synes det der med at tage til Sydamerika er svært – man har ikke rigtig noget forhold til arterne. Det er nok spændende, men jeg foretrækker at udvidde mig fuglekendskab i yderkanten af VP, ellers bliver det for svært.


JML's Olivenskovdrossel, her fremvist af en anden legende med flair for hits. Foto: Jens Mikkel Lausten

Er du overtroisk, når du ringmærker? - er der f.eks. noget du altid (eller aldrig) gør i forbindelse med ringmærkning?
Nej, det er ikke sådan at jeg har noget specielt. Det er ikke sådan at hvis jeg ikke får min kaffe før kl. 9, så fanger jeg ikke noget. Nej, overhovedet ikke faktisk. Men jeg står op hver morgen, altid. Jeg er aldrig sovet over mig, det kan jeg simpelthen ikke. Jeg vågner, uanset hvad. Uanset om vi har været på kroen hele natten, så vågner jeg når nettene skal op. Da jeg var på øen sammen med Michael Fink var vi fuldstændig synkroniserede. “Er du vågen?”, sagde Michael, og så sagde jeg promte “Ja!”. Vi vågnede altid samtidigt, fem minutter før vækkeuret ringede, og så gik vi ud og åbnede nettene.
Hvis jeg skulle finde på noget, så er det nok at det er rarest, når man har folk med rundt, at de holder sig bag ringmærkeren. Og det er jo fordi man godt selv vil opdage de sjældne fugle.

Ryster man på også på hånden tredje gang man ser en Gulbrystet Værling?
Nej, det gør man nok ikke. Den første blev vist opdaget af Peter Lyngs, og fløj rundt på øen hele dagen. Til sidst fangede Peter Lyngs den – han var meget mere udholdende end jeg, som kun havde set den i glimt og var ved at blive sur og træt af den. Til sidst kom Peter med en pose og sagde “yes – så har jeg fanget den”. Peter hængte posen ind på fuglestationen, og jeg gik ind for at se fuglen. Da jeg hev den op af posen opdagede jeg, at den ikke var ringmærket(!). Og Peter er jo sådan en, der altid skælder ud på alle de der hitræsere og folk med lister og sådan, så jeg mærkede bare fuglen, og da han kom tilbage og sagde “Gud, har du mærket den!?” sagde jeg bare “Ja da, sådan noget går du jo ikke op i…”. Og han sagde ikke noget – så der fik jeg et nyt ringkryds.
Den tredje fangede Thomas “Hitkjær” og jeg, efter Thomas havde meldt en tick-værling som fløj rundt. Vi gik op og kiggede og ledte efter den, men kunne simpelthen ikke genfinde den. Pludselig får jeg i håndkikkerten øje på en “Gulspurv” som hænger i nettet oppe ved muren, og jeg vidste jo godt at der ikke er Gulspurv dér i midten af august, så jeg sagde stille og roligt “Nåå, Thomas, er det den Gulbrystede Værling, der hænger oppe i P3, du snakker om? Den må du hellere gå op og mærke”. Så der var jeg ikke nervøs, hvis det var sådan du mente det.
Men altså, jeg havde en Brun Løvsanger sidste efterår, og det var min nummer 17 hvis den bliver godkendt. Så der er nogle arter man bare får, og det vænner man sig jo til. Jeg har overvejet om jeg kunne få lov til at bytte ti Brune Løvsangere til noget andet…

Ringmærkning - med eller uden kikkert?
Det er helt klar med kikkert – altid. Det sker jo at man kommer ud på en runde og har glemt at tage kikkerten med, og det er lidt et dilemma, for man skal jo passe nettene, så det er lidt chancebetonet. Michael Fink glemte engang sin kikkert, og så noget, der så senere viste sig at være en Alpejernspurv. Så man skal sgu have sin kikkert med. I mange år slæbte jeg rundt på en stor tung Zeiss-kikkert på 1,1 kg, men efter at have fået mere og mere ondt i ryggen og nakken, købte jeg mig en lille Leica 8x20 lommekikkert, og den var jo fin at have med. Men nu har jeg købt en ny Swarovski, som er større, men så let, at jeg kan have den med altid.

Hvilken optik bruger du, og hvor stammer tilnavnet "Mikkel Zeiss" fra?
Swarovski’en, men for mange år siden sparede jeg sammen og købte mig en Zeiss Dialyt 8x56, og havde den med ud til Blåvand. Der var ikke ret mange der havde Zeiss-kikkerter dengang. Og jeg havde også købt et Contax-kamera, som jeg havde tre-fire Zeiss-objektiver til. Det resulterede jo så hurtigt i at jeg fik dét tilnavn, som jeg havde i rigtig mange år. Da jeg så købte en Swarovski, begyndte Stig at kalde mig "Mikkel ex-Zeiss", når vi spillede bold nede i Mosen.
Zeiss-kikkerten holder i øvrigt stadigvæk, selvom den er omkring 30 år gammel.

Hvad er din yndlingsartsgruppe?
Det er nok sangerne – de arter man kan gå og drømme om. Men som udgangspunkt er alt, hvad der ryger i, spændende. Det er et godt udgangspunkt.

Hvilken art vil du helst finde i Danmark, og hvornår gør du det?
Med udgangspunkt i det forgangne efterår bliver det nok svært at finde noget sjovt… Men det skal jo nok være en uventet art, et hit. Både Manchurernattergal og Olivenskovdrossel havde vi overhovedet ikke spekuleret på – begge to var jo lyn fra en klar himmel. Det var helt andre arter, man havde gået og snakket om: Blånattergal osv… Men jeg tænker mest i sibes, når jeg går og drømmer om arter. Måske den der Eastern Crowned. Den ser jo heftig ud… Når vi nu ikke kan få Nords derovre. Faktisk snakkede Peter Lyngs og John Faldborg engang om at de havde en helikopterfond med 10.000 kr, så de kunne blive fløjet derover, hvis der kom en Nordsanger på et tidspunkt hvor de ikke var der. Men det var nok et luftkastel – man kan jo ikke bare komme og lande med en helikopter derovre.

Har du en "the one that got away"?
Tjah, alle har jo set et-eller-andet af den slags. Men jeg har ikke sådan én som nager mig overhovedet. Jeg har haft nogle stykker som var lige ved at forsvinde. Eleonorafalken  i ’96 var jeg ved at brænde af. Havde set den flyve lige over hovedet på mig flere gange, hvor jeg bare tænkte “nå, der kommer lige en Lærkefalk”. Min hjerne var slet ikke styret ind på at det kunne være noget andet. Thomas Hilkjær og jeg havde set den i flere timer, og på et tidspunkt efter vi havde lukket nettene og jeg begyndte at kigge lidt mere i bøgerne, kom jeg på andre tanker, og sagde til Thomas “prøv lige at se – der er sgu da et eller andet ved den der falk”. Men Thomas skød det hen, og skulle ind og sove. Men så blev jeg sgu ved, og måtte vække ham, så vi kunne gå ud og få nogle billeder af den. Vi genfandt den, og fik billeder mens den bare sad. Vi skulle lige se undervingerne, tænkte vi, og lavede ørneprøven. Da den foldede vingerne ud blev den jo kæmpestor, og havde helt sorte undervinger. Og så fløj den sgu, og vi skulle skynde os at få fat i Peter Lyngs. Vi knoklede rundt på øen efter ham, og fik endelig fat på ham, men han så den ikke… Den var bare væk. Så det var tæt på at den art glippede. 

En anden gang kom jeg til et net med en flok Blåmejser, en Jernspurv, endnu en flok Blåmejser og en Rødhals. Jeg tømte bare fra en ende af – først Blåmejserne, så Rødhalsen og så Jernspurven. Men da jeg fik fat på Jernspurven viste det sig at det var en græshoppesanger, og da jeg kiggede på den kunne jeg se at den var alt for lille, og tænkte “her er sgu da noget galt”. Vingen var jo nærmest som på en Gærdesmutte…

Hvad er dit største Christiansø-hul?
Jeg havde jo indtil sidste forår et hul på min ringmærkningsliste, nemlig Flodsanger, men den fik jeg så endelig mærket. Det var en jeg havde gået udenom, i nettene ihvertfald. Og så fik jeg også Aftenfalk, som vist faktisk var det hul, jeg havde. Men ellers er det måske de store falke, som altid driller os derovre. Peter Lyngs og jeg har flere gange prøvet at lave Jagtfalk derovre, men det er gået galt hver gang… Måske nogle af uglerne? Der være nogle af de sjove ugler derovre nogle gange – vi har prøvet med Perleugle, Sneugle, Høgeugle, men uden held.

Hvordan adskiller birder-Danmark anno 2012/2013 sig fra starten af 1990'erne, da du slog dine folder på Christiansø?
Da jeg startede med at kigge ude i Blåvand, var folk jo meget ivrige med at rapportere, og folk havde måske en idé om at det kunne bruges til et eller andet. Det ved jeg, folk også gør i dag – indrapporterer og så videre. Men jeg synes der mangler noget rekruttering af folk som er lidt mere nysgerrige, ud over bare krydset. Da jeg kom til Blåvand var det jo lige efter en stor periode med Hans Meltofte og alle de gamle, som jo faktisk lavede en masse ting. De gik ud og så på fugle, og gik hjem og opdagede at de kunne lave det-og-det, beregne det-og-det – “det kan sgu bruges til noget, det her”. Vi mangler nogle udklækningsanstalter, nogle flere stationer hvor man, hvis man ikke har andet at lave, kan tage på feltstation og lære en masse ting om det ene og det andet.
Det er ligesom blevet sådan lidt… folk kan ikke rigtig finde ud af andet end at twitche og sætte krydser, og det er måske knap så frugtbart, hvis man skal rekruttere folk til den her branche. Der er så mange fra min årgang som er placeret rundt omrking i styrelser, på universiteterne og så videre, og jeg ved ikke rigtig om der kommer nogle nye. Man kan nok ikke blive ansat ved at twitche – det er som om der mangler et eller andet. Så det er nok måden, man ser på fugle på, der har forandret sig mest. Men det kan også godt være, det bare er mig, der er en gammel sur mand, men det er noget vi diskuterer en gang imellem: hvad skal der så ske? Der var jo engang seks feltstationer, og rigtig mange af dem som sad i f.eks. Blåvand, sidder jo nu rundt omkring og trækker i trådene. Dér har jeg min tvivl om fremtiden…

En afdød ornitolog testamenterer 1 mio kr. til fuglestationsarbejdet, og beder dig administrere dem. Hvad ville du gøre?
Puha… Jeg ville nok først snakke med nogle af de folk jeg kender i DOF – snakke om hvor det kunne være. Jeg ville helt sikkert bruge nogle af pengene til feltstationen på Christiansø – det ved jeg jo at Jørgen Rabøll vil sætte pris på. Det er jo hans gamle hjerteblod. Men det er ringmærkningsafdelingens erklærede mål, at moniteringen skal op at køre igen, så måske kommer midlerne af sig selv før jeg får den arv… Men umiddelbart ville jeg nok bare bruge pengene på Christiansø, og få det op at køre igen. Det var så ærgerligt, da det blev nedlagt i sin tid. Det var jo 21 års fuldstændig kontinuerligt arbejde som blev ødelagt fordi der skulle spares. Den feltstation kostede jo stort set ingenting!
Fremadrettet har det jo også en effekt, at holde feltstationerne igang. På Christiansø har vi ligesom forsøgt at forblive i øboernes bevidsthed – at der stadig er fuglefolk som er derovre. De lokale er ihvertfald glade for alle de fuglefolk der har været derovre – særligt sidste år. Købmanden og kroen tjente jo godt på det.
Så konklusionen må være at bruge pengene på Christiansø. Blåvand og Gedser ser ud til at køre fint, men man kunne jo drømme om svenske tilstande, hvor alle feltstationerne bare kører, og altid har været gode til at skaffe penge. F.eks. har de rundvisninger – masser af rundvisninger, og det tjener man altså penge på. Det har man vist prøvet i Blåvand, men uden held, selvom potentialet nok stadig er der.

Hvilken fugl vil du helst være? Det være sig en art eller en konkret fugl i en konkret situation.
Så skal det jo helst være en fugl der overlever, ikke en eller anden der dør langsomt som et efterstræbt hit… Så jeg skulle nok være en Vandrefalk eller noget i den stil – en topprædator som flyver godt. Og jeg ville ikke have noget imod at have en ring om benet…

 

 

 
JML med Manchurernattergal. Foto: Finn Henriksen

 

Af Troels L. Petersen

Top | Home