Club300.dk - Forum
a
  
Alt det andet - Program til global artsliste?
 
Forfatter Indlæg
  Sendt 21-05-2018 kl.11:41
Torben Lund-Hansen

Hvilket internet baseret program kan anbefales til en global artliste? Det skal jo gerne være sådan at den kan bruges de næste 20-30 år?

Gode erfaringer - eller  dårlige?

mvh

Torben

  Sendt 22-05-2018 Kl. 22:19
Morten Heegaard

 Hej Torben,

Jeg bruger det svenske http://www.igoterra.com - her kan du også lave dine lister for pattedyr, planter, insekter og havd du ellers kunne ønske.

mvh morten

 

  Sendt 24-05-2018 Kl. 22:12
Torben Lund-Hansen

Hej Morten,

Tak for forslag, jeg kender nogle svenskere som også bruger det.   -  bruger du basis, standard eller premium?

mvh

 

Torben

  Sendt 24-05-2018 Kl. 22:20
Andreas Bruun Kristensen

Hej Torben,

Du kan også indtaste dine observationer på ebird.org. Hjemmesiden kan lave artslister og sammentællinger ud fra dine indtastninger.

Mvh Andreas

  Sendt 24-05-2018 Kl. 23:42
Morten Heegaard

 Jeg er standard medlem - det er vist ret begrænset hvad man kan på basisniveauet.

m

  Sendt 04-01-2020 Kl. 12:25
Torben Lund-Hansen

Hej


En kort opdatering af igoterra:


Jeg har nu brugt igoterra i snart et par år og er generelt meget tilfreds.

Jeg får noteret langt flere observationer end dem jeg fik noteret i ”den lille sorte bog” (som jeg har i en række eksemplarer men som jeg aldrig har været god til at bruge). Jeg har også været dårlig til at overføre observation fra til forskellige lister på e.g. på Netfugl og club300 lister.
Med igoterra har du det hele på din mobil – du skal bare sørge for at downloade alle f.eks. fugle arter fra det område eller land du besøger, så kan du let notere de fugle du ser (inklusive mange sub-species) uden at du behøver internetforbindelse. Det er faktisk ret nemt. Du kan så uploade dine observationer til din igoterra hjemmeside når du har tid eller godt internet/god wifi forbindelse. Du kan også uploade dine billeder hvis du ønsker. Du kan selve indstille om navne skal være på dansk eller f.eks. engelsk.
Jeg er også glad for at kunne uploade observationer af andre dyr og planter som man ser på rejser. Jeg er også godt tilfreds med deres billeder og andre oplysninger man kan finde på deres hjemmeside om bestemte arter. Og du kan lave forskellige lister f.eks. for lande du har besøgt.
Ulemper? Jeg har ikke været i stand til at overføre mine lister fra andre medier som f.eks. club300 til igoterra. Igoterra har forsøgt at hjælpe på en meget venlig måde – men det lykkedes ikke for mig. At gøre det manuelt tager ganske megen tid. Jeg indberetter eller opdaterer helle ikke til andre lister. Den koster ca. 60 € om året.
Jeg håber så den er stabil de næste 20 år?

Mvh

Torben
 

  Sendt 04-01-2020 Kl. 19:24
Leif Schack-Nielsen

Jeg har i nogle år brugt iGOTerra til landelister og dermed også en verdensliste. Når man laver separate landelister, summeres automatisk til en verdensliste også. En stor fordel er, at man hele tiden opdaterer, når der sker ændringer i f.eks. IOCs lister, og at man kan se, hvor man skal gå ind for at opdatere sine egne lister. Systemet har med sine mange funktioner efter min mening en lidt upædagogisk og rodet opsætning, men man lærer det at kende. En fordel er f.eks. at man kan udskrive checklister, når man skal ud at rejse og her kan se, hvilke arter man har set tidligere på verdensbasis og også på landebasis - smart! Ja, det koster lidt hvert år, men er pengene værd.

En anden og gratis mulighed, som jeg bruger parallelt er Bubo Listing www.bubo.org. Det er efterhånden blevet godt udbygget til at dække de fleste lande. Ulempen er, at systemet ikke summerer landelister til en verdensliste. Den skal føres separat. Man kan udtrække sine lister som Exell-filer, som så kan bruges i andre sammenhænge. For eksempel overførte jeg alle mine landelister til iGoTerra uden problemer - vupti!

Så hvis man vil starte lidt blidt med en gratis udgave, er der altså ikke noget forgjort ved at taste ind i Bubo. Hvis man så siden vil over i noget mere avanceret, er det let at flytte til iGoTerra.

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home