Club300.dk - Forum
a
  
Historier fra felten - Tropeskråpe i eller nær Danmark?!
 
Forfatter Indlæg
  Sendt 15-12-2019 kl.08:19
Tim Hesselballe Hansen

Jeg fik morgenkaffen galt i halsen i dag, da jeg kunne se på Tarsiger.com under WP-nyheder, at Audubon´s Shearwater (Tropeskråpe iflg. Navnegruppen) er truffet i DK.

Det drejer sig om det gamle fund fra 18.9. 1912 i Skagerak, som tidligere har været på den danske liste som Lille Skråpe, men som ved genbehandling i SU er blevet slettet, da man ikke kune være sikker på, at den var fra dansk farvand. 

Nu skulle skindet, som befinder sig på Zoologisk Museum i Kbh., være DNA-testet. og det har vist sig at dreje sig om en Tropeskråpe. Alt dette er ifølge Tarsiger.com, som skriver:

"Audubon´s Shearwater, Puffinus lherminieri

Very belated News; Audubon’s Shearwater caught in Skagerrak by a local fisherman in Denmark 1912. Skin specimen in Copenhagen Natural History Museum - Confirmed by DNA by Doc Martin. The 1st record for Denmark and Western Palearctic

(source: Robert Flood - fb)".

Hermed altså en ny art for WP, som ikke optræder på noget lands nationale liste, da man ikke ved, hvor fuglen blev indsamlet! Ved nogen mere om undersøgelsen af fuglen?

 

  Sendt 15-12-2019 Kl. 10:23
Tim Hesselballe Hansen

Tre billeder af skindet kan ses her.

 

Om fundet står der i Revideret status for sjældne fugle i Danmark før 1965 (Jørgen Staarup Cristensen & Palle A. F. Rasmussen):

Lille Skråpe Puffinus baroli
Udgår. Hun fanget 18. september 1912 på skib i Skagerrak (ZMC, Hørring 1935). Eftersom farvandet deles med Sverige og Norge, og der ikke er fuldt kendskab til fundlokaliteten, kan SU i dag ikke godkende forekomsten som dansk (Ortvad et al. 2015).

 

Revision af den danske fugleliste pr. 2013 (Ortvad er al. ifm. SUs genbehandling af ældre fund) meddeles følgende:


Lille Skråpe Puffinus baroli
Forkastede fund (1)
1912: 18/9, Skagerrak (NJ), ad. hun, indsamlet til havs (foto), ZMK (Helms 1914). Landets eneste forekomst anerkendes ikke længere da der ikke foreligger sikker viden om, hvorvidt indsamlingsstedet var i den danske del af Skagerrak, se indledningen. Hermed udgår arten af den danske fugleliste. Fundet er nærmere beskrevet i Christensen & Rasmussen (in print). (Atlanterhavet)
 

 

  Sendt 30-12-2019 Kl. 20:33
Niels Aagaard

 Det er måske ikke alle der er lige så fintfølende omkring de nøjagtige fundomstændigheder som vores SU 

Jeg læser just i Dutchbirdings 14-dagesnyhedsbrev følgende om den famøse skråpe: 

"We beginnen deze keer niet in de afgelopen twee weken, ook niet in deze eeuw, maar in 1912. Een vogel die in dat jaar was gevangen in Noorwegen, gedetermineerd was als Kleine Pijlstormvogel (Barolo Shearwater) en nu in een museum in Kopenhagen ligt, is namelijk (met behulp van DNA) hergedetermineerd als Audubons Pijlstormvogel (Audubon’s Shearwater)"
- hvilket i min ydmyge oversættelse ca. siger

"Vi begynder denne gang ikke i de forløbne to uger, heller ikke i dette århundrede, men i 1912. En fugl, som dette år blev fanget i Norge, bestemt som Lille Skråpe (..) og nu findes på et museum i København, er nemlig (ved hjælp af DNA) efterbestemt til Audubons Skråpe (..)."

Hvordan hollænderne har fået fat i oplysningen om, at krapylet er "gevangen in Noorwegen" vides ikke. Men det tyder på, at vi skal sikre os at ZM låser dørene om natten. Der er nogle som er ude efter vores arvegods ... 

 

  Sendt 31-12-2019 Kl. 16:34
Tim Hesselballe Hansen

Uffe Gjøl Sørensen har været så venlig at sende dette overblik over fundomstændighederne:

 

Der er godt og grundigt blevet rodet med fundet af det danske fund af en skråpe, som DNA studier nu henfører til Audubon Shearwater (Puffinus lherminieri).

Første gang fundet publiceres er i DOFT allerede to år efter fund-datoen. I en artikel ’Nyere meddelelser om Danske Fugle’ sammenstillet af O. Helms (DOFT 8 (1914): 195-232) rapporteres fundet som en Almindelig Skråpe, som på det tidspunkt bar det latinske navn Puffinus anglorum. Den fulde ordlyd om fundet er: Gammel Hun fanget om Bord paa et Skib i Kattegat 18. September 1912. Meddeleren er A.L.V. Manniche, der på det tidspunkt var konservator i København - og en af tidens fremmeste ornitologer, der bl.a. skinlagde fugle for Lehn-Schiøler til hans store private samling (der i dag udgør en væsentlig del af Zoologisk Museums fuglesamling). Manniche er også kendt for trebindsværket Danmarks Fugle, der kom første gang i 1928-29, som han skrev mens Gerhard Heilmann lavede illustrationerne.

Manniche videresolgte imidlertid skråpen til en anden privat samler, H. Pedersen. Da denne dør er samlingen testamenteret til Zoologisk Museum, hvortil den kommer i 1935. Den daværende ornitologisk ansvarlige, Richard Hørring, ser straks, den skråpen ser lille ud i forhold til en Almindelig Skråpe, og det er ham, der bestemmer den til Lille Skråpe (Puffinus assimilis) - og publicerer fundet i 1942 i DOFT (årg. 36: 40-54). På etiketten stod blot ’Skagerak 18.9.1912’ men i kataloget over samlingen var det oplyst, at han havde købt eller ladet fuglen udstoppe hos A.L.V. Manniche. Hørring har det selv lidt dårligt med lokaliteten ’Skagerak’ og kontakter Manniche herom, men denne kan på det tidspunkt ’intet erindre om sagen’. Forbindelsen til den første publicering af fundet bliver således ikke erkendt - og dermed heller ikke forskellen i oplysningerne om fundlokaliteten. Derfor er fundet siden i den danske litteratur blevet omtalt som fundet i Skagerak.

I Sjældenhedsudvalgets ’Revision af den danske fugleliste pr. 2013 (Ortved et al. 2015. DOFT 109:24-35) vælger man så at afvise fundet. Underligt nok tillægges fundet igen at være fra Skagerak, selvom det rent faktisk er Helms (1914), der angives som kilde i afgørelsen. Afvisningen begrundes i, at der ikke er sikkerhed for, at fundet var gjort i den danske del af Skagerak.

Det afviste fund gentages i ’Revideret status for sjældne fugle i Danmark før 1965’ (Christensen & Rasmussen 2015. DOFT 109: 41-112). Fundet omtales her som fundet på skib i Skagerak og Hørring (1935) citeres for fundet. Men detaljen ’på skib’ står ikke i Hørrings artikel - den kommer fra Helms (1914).

Revisionismen har således ikke bemærket forskellen i oplysningen om fundstedet. Umiddelbart vil jeg mene, at den første indrapportering publiceret kort tid efter fundet må tillægges størst troværdighed. Jeg mener fundet må anses at være fra Kattegat og ikke Skagerak.

Helt principielt kan man vel forsvare synspunktet om at afvise fundet ud fra den lidt manglende klarhed over det helt eksakte fundsted, men omvendt er det lidt krakilsk at lade et helt unikt fund forsvinde ud i intetheden på grund af lille nationalistisk funderet detalje. Det er ikke nemt at være statsløs - heller ikke for et usædvanligt fund af en fugl!

Men er der enighed om Kattegat som fundsted, er Norge i hvert fald ude af spillet om fundet - men man kan selvfølgelig fastholde, at det nu er en dansk/svensk duel. Men man kan altså også vælge at se stort på den mulige, lidt spidsfindige fejlkilde og bringe det interessante fund tilbage i rampelyset, hvor det hører hjemme.

Men det sker jo nu heldigvis ved den overraskende DNA-test af det velbevarede skind på Zoologisk Museum. Systematikken af de små skråper har længe været diskuteret, og det bliver interessant at se den nye undersøgelse fuldt publiceret. Det er dog ikke overraskende, at fundet ikke skal henregnes til Lille Skråpe (P. assimilis), idet det navn i dag kun bruges for nogle af bestande af små skråper omkring Australien m.v. Der er tre små Puffinus-skråper med ynglekvarterer i Atlanten nord for ækvator: lherminieri i det Caribiske hav, baroli fra Azorerne til Madeira/de Kanariske øer og boydi ved de Kapverdiske Øer. Alt efter temperament regnes disse enten som racer af samme art (Audubon Shearwater) eller splittes ud i hele tre arter. Ingen siger det skal være nemt.

Hørring (1935) henregner fundet til baroli, der er formen tættest på Danmark. Men rent faktisk bruger han en del energi i artiklen på at komme udenom, at fuglen faktisk har en vinge, der er lidt for lang i forhold til de oplysninger, han har fundet om baroli. Hvis jeg har forstået de sparsomme detaljer fra den nye undersøgelse rigtigt, så er det nye, at fundet skal henregnes til den caribiske form, lherminieri, og dermed bliver en ny WPer.
 

 

  Sendt 02-01-2020 Kl. 21:54
Tim Hesselballe Hansen

Angående lokalitetsangivelsen Skagerrak eller Kattegat, så skriver Uffe Gjøl Sørensen om ”revisionismen”, at man ”… har således ikke bemærket forskellen i oplysningen om fundstedet”.

Dette er ikke korrekt, da der i Revideret status for sjældne fugle i Danmark før 1965 (Christensen & Rasmussen) i appendix 1, s. 151 (som kan findes her) redegøres fint blandt andet for de modstridende angivelser af lokaliteter: ”I Helms (1914) omtales skind som indsamlet i Kattegat, men i alle senere kilder og på etiket på ZMC refereres til Skagerrak.” Så det var ikke noget, man ikke var klar over ved revisionen.

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home