Club300.dk - Forum
a
  

Historier fra felten - Der blev engang set et hit på Stigsnæs
 
Forfatter Indlæg
  Sendt 06-11-2016 kl.00:47
Mikael Funch

 Der blev engang fanget et hit på Stigsnæs (træklokalitet i udkanten af Sydvestsjælland midt imellem Stevns og Dovns). Lokaliteten var tidligere et berømt træksted med bemandet fuglestation og engagerede feltornitologer, der mente at obse og ringmærke for en højere sag.

Det var i hvert fald et hotspot for højeksplosive og følelsesladede diskussioner om strings og tal og dips og hits (og er det stadig i visse fundamentalistiske kredse af militante birdere, der ikke glemmer og aldrig tilgiver, hvilket deres forfatter her i øvrigt fik bekræftet ved selvsyn for få uger siden et helt andet sted i kongeriget). Lokaliteten var berygtet og berømt. Stigsnæs, det lugter bare af ballade.

Formentlig er der kun iagttaget få regulære hits dernede, altså SU’ere der kan verificeres endegyldigt, og træktotalerne har nok aldrig været helt så gode som berømmelsen berettigede, selv om der dog beviseligt afvikles et udmærket småfugle- og rovfugletræk hver efterår, hvis man rammer dagen (den gode trækvejrsituation på Stigsnæs følger reglerne for træk på Falsterbo med sydvest som den foretrukne vindretning).

Men, i 80'erne og begyndelsen af 90'erne blev der ringmærket seriøst og standardiseret i en årrække (af bl.a. F. O. Niemann, Kasper Thorup, Rolf Christensen, Michael Delpierre, Uffe Damm Andersen, Arve Jensen og Hjalte B. Johansen. Undskyld til alle dem som jeg har glemt) på Ørnehoved ved Stigsnæsskoven. Sig navnet; Ørnehoved!

25-30 af de lange 12-meters netbaner var ikke ualmindeligt i en sæson der strakte sig fra 1. august til 10. november. Der var et vedholdende og voldsomt gennemrend i skurvognen af ildelugtende og enestående hel- og halvornitologer, der alle i kortere eller længere tid ville udnytte stedets ubestridte hitpotentiale (!), så en vindstille, kold og klar formiddag i oktober 1994 slog Hjalte B. Johansen til - og eliten af West Palearktis’ birderverden var ikke længere helt den samme. Eller burde ikke have været det.

Det efterår oplevede vi en langvarig, tør og meget blæsende østenvindsperiode, en vejrsituation, der har uhyggeligt meget lighed med den, vi netop alle har været vidner til i indeværende efterår med mængder af østlige sjældenheder og spektakulære fuglearter i Nordvesteuropa, der har trukket tusinder af kilometer mod nordvest og vest for at tilfredsstille vores sult efter nyt.

Englænderne førte traditionen tro an (men også Finland og Sverige var i højt alarmberedskab, husker jeg) og slog adskillige rekorder og noterede bl.a. (antal i parentes) Blåstjert (2), Sibirisk Drossel (1), Mongolsk piber (1), Pallidirostris Tornskade (4), Pechora Piber (8), Brun Løvsanger (21), Himalaysløvsanger (30), Pileværling (5), Sibirisk Sortstrubede Bynkefugle (13), Nonnestenpikker (4), Isabellastenpikker (1), Ørkenstenpikker (5), Pallas Græs (1), Stribet Græs (5), Gulbrynet Værling (1), Black-Faced Bunting (1), Chestnut Bunting (1) og meget, meget andet dyrt og giftigt (vist også en eller anden syg drossel, jeg ikke kan huske navnet på) i løbet af kun seks ugers intensiv invasion fra øst. Men, der blev interessant nok kun registreret 4 Schwarz Løvsanger i England det efterår, hvilket jo ligner den pauvre forekomst, vi også har bevidnet i dette efterår. Hvis jeg havde tallene fra Finland og Sverige (Norge kiggede ikke på fugle dengang), ville jeg vise et signifikant mønster her, der rimer på eleganz.

Klokken 9 om morgenen d. 18. oktober 1994 kom Hjalte B. Johansen ud fra nettene, smilende, smågrinende og med en værling hånden som ingen kunne artsbestemme. Først kunne vi ikke se hvad det var fordi hans hånd rystede så ualmindeligt meget, men selv da han fik ro på hånden, kunne vi tilstedeværende ikke andet end konstatere, at det var en værling af fremmed ophav.
Til stede var – foruden ringmærkeren selv - Peter Koch, Anders Johannes Hansen, Bo Tureby, Carsten Egevang og undertegnede. Telefon havde vi ikke på stedet og Europas Fugle (Roger Tory Peterson) var ikke til meget hjælp, men efter at have studeret og målt dyret samt taget et par sløsede selfies (undskyld Bo!) slap vi dyret og fandt den østligste fuglebog frem, vi havde på reolen i skurvognen. Den hed Fieldguide to the Birds of the USSR. Heri var der en nærmest farveløs akvarel af en gammel han af en gulstrubet værling, Emberiza Elegans, i en race som ikke var den samme som vores, men som vi modigt parrede med vores håndholdte hit, og kunne derved konstatere at en ny art for Scandinavien var fanget på Stigsnæs. Hurra for det!

Her kunne historien sagtens slutte, fx med at vi levede lykkeligt til vores dagens ende, men faktisk eksploderer den her, og det kan godt gå hen og blive både følelsesladet og religiøst sådan noget.

Alle der var noget ved musikken i dansk feltornitologi gjorde hvad der stod i deres magt for at nagle kræet til den kedeligste af alle kategorier, burfuglekategorien for undslupne ligegyldigheder. Ingen twitchede den, bortset fra et par af de lokale. Ville det egentlig også have været tilfældet den 18. oktober 2016, kunne man polemisk spørge.
Vi kunne godt fornemme hvor det bar hen, men ny-art-for-landet-festen skulle ikke spoleres af en bande dogmatiske og fantasiløse SU-medlemmer, bare fordi de syntes at dyret kom lige lovlig langt væk hjemmefra til at være rigtig spontan.

Derfor  satte vi os for at samle skyts til at trække den igennem møllen for mulige hits og henlæggelser, og om ikke andet for at skabe lidt dramatik og retfærdigøre vores 15 minutters berømmelse, indtil arten igen engang i fremtiden ville blive fanget med nordkoreansk ring om benet på Fair Isle og godkendt af BOURG i A-klassen. Slam!

Hensynet til ung-doffernes følelser vejer jo ikke altid tungest i adultbirdernes retorik, og slet ikke når det gælder en ægte blocker, så selv om vi mobiliserede hårdt i denne yderst alvorlige sags tjeneste, måtte vi lægge øre til meget der smagte af skadefro og ondskabsfuldhed: “Tjaaa, synd det ikke var en gulbrynet...he he”, “Jamen, det er jo en udpræget kortdistancetrækker, kan I ikke forstå det?”, “Så Bent Møller den?” og “Den kan I godt glemme.” Men det gjorde vi ikke.

De mere forstående, omend anarkistiske skribenter i FupS-redaktionen hyldede os et år senere i 1995-udgaven af sjællandsrapporten, med et plaster på såret i form af foto og lidt tekst i rapporten, hvilket gav os energi til at forsætte kampen for vores Elegans. Det er vel aldrig for sent at takke redaktionsmedlemmerne Troels Eske Ortvad og Morten Møller Hansen for den oprejsning de gav os her.
I arbejdet for vores Elegans besøgte vi dyrehandlen i City2 i Tåstrup for at afkræfte et vedholdende og ondsindet rygte om masser af Eleganser i bur. Desværre havde de netop det. Og så til kun 65 kroner stykket. Dyrene i burene var pjuskede og halvdøde og havde masser af skader på næb og fjer. Vores Elegans var frisk, helstøbt, intakt, uridset, selvsikker, stolt, farverig, smuk og fremstod med stoisk ro i Hjaltes dirrende hånd, omend den virkede en kende bustet af den lange flyvetur, men hvem kunne bebrejde den sit jetlag.
DMI blev også taget i ed og var så venlige at sende mig nogle vejrkort over fjernøstens og Ruslands luftrum, hvilke jeg ville smide i hovedet på SU med ordene: “Se her, der har fucking været østenkuling hele vejen fra PyongYang til Riga de sidste tre uger, så hvad er problemet”, eller noget i den dur. Kan ikke huske om jeg handlede på den del af vores taktik.
 
Nu er der så i dag (eller i går) fundet en Emberiza elegans i Norge. Se selv på nettet. Som en sovende celle har vi ventet i 22 år på denne dag, hvor et naboland ville gå i selvsving og give os rygdækning til at få taget sagen seriøst, så vi kan få ro i vores sjæle og få den anerkendelse og hyldest som vi fortjener. Stakkels nordmænd. Second to WP.

Jeg har ikke ligget hvileløs siden, og jeg har ikke sat mig nok ind i tingene til at vide om de hollandske og finske fund kandiderer til en genbehandling (forårsfund?), men jeg ved at fugle overrasker og dette år 2016 har i hvert fald vist at alt kan ske.
 

/MIF

  Sendt 06-11-2016 Kl. 01:18
Mikael Funch

PS. Som appendix til mit lille brev her, kan nævnes at vi skrev til Henning Pust fra Danske Burfugleforeninger. Jeg kan overhovedet ikke huske hvad vi spurge ham om, eller hvad han svarede, men vi gik all in på SU-beskrivelsen, så alle skulle tages i ed. Måske vi håbede på at han sagde: "Mjnaaaaeeej, gulstrubet værling, det er ikke en vi importerer, den er der ingen der har herhjemme..."

Mere seriøst var det med breve postet til Killian Mullarney og Urban Ollson, der fra hhv. England og Fjernøsten gav deres kvalificerede besyv med (at få brev fra U. Ollson var som at blive velsignet af Paven!). Og her bliver det lidt interessant, for vores mand i Kina bekræftede ud fra fotos, at det var en 1K han, vi havde fanget. Danske SU noterede dyret som en adult han. Nu er sådanne beskrevne situationer som bekendt i risiko for overfortolkning og konspirationsteorier, særligt når sagen er vigtigere end liv eller død, og derfor kunne vi nemt se en pointe i at man fra det fjentlige SU ville skyde vores fund ned og kalde den for en gammel han, i lyset af at alle ved, at sådanne mature asiatere procentvist yderst sjældent fucker deres træk så meget op, at de havner ved Storebælt, og derfor kom den i DOF’s analer som en adult han, hvilket fotoet fra Norge vist tydeligt vidner om at vores ikke var.

  Sendt 06-11-2016 Kl. 05:36
Tim Hesselballe Hansen

Hej Mikael,

Tak for beretningen fra gamle dage. I'm a believer!
Man kan se et foto og diskussion af fuglen fra Norge i går her: www.artsobservasjoner.no/Media/Image/697839 

THH

  Sendt 06-11-2016 Kl. 05:42
Tim Hesselballe Hansen

Hej Mikael igen,

Måske skulle du og Hjalte tage en tur til Norge. Fang fuglen og tag en fjerprøve til isotopanalyse, så skulle den nok kunne ende i A, hvis analyse falder rigtigt ud... Så skal det danske SU nok følge trop.

THH

  Sendt 06-11-2016 Kl. 09:15
Mikael Funch

Hej Tim.

Ja, hvis ikke der var så koldt oppe i Norge, så var vi selvfølgelig rejst til Lillehammer og havde listet en prøve ud af den. Hvad ville vi være uden vores fans trofaste støtte og opbakning? Ingenting. Så tak. Vi må stå sammen i denne svære tid. Spændende hvordan SU vil håndtere en shitstorm, når alle verdens passionerede (og befriende irrationelle) Elegans Believers bombarderer deres bord med beviser i form af isotopprøver og ringe fra alle de fæller, der kommer samme sted fra; fjernøstlige Ussuriland (og som har været registreret i Europa dette autumn horribilis); Eastern-Crowned Warbler, Pale-legged Leaf Warbler, Azurmejse, Anthus Rubecens Japonicus, Taigafluesnapper, Dusky Trush, Eyebrowed Trush, Stribet Græshoppesanger, Eastern Kingbird, Empinonax Flue og fortsæt selv listen....

Nominaten af E. Elegans trækker i bedste fald 3.500 kilometer fra det halvkolde Ussuriland oppe på grænsen til Amur og helt ned til Laos og det nordlige Vietnam, hvilket naturligvis ikke kandiderer til langdistancetrækker, men helt spætmejse er den ej heller.

Kampen lever!

http://www.hbw.com/species/yellow-throated-bunting-emberiza-elegans

  Sendt 07-11-2016 Kl. 21:58
Jan Lindgaard Rasmussen

I want to believe...kan du uddybe hvorfor UO kaldte den en 1k? Selv tænker jeg, at billedets mørke partier er blevet helt sorte, og eventuelle lysere bræmmer træder dårligt frem. Hvis nogle stadig ligger inde med dias/negativer af fuglen kunne man overveje at ofre de 100 kr en professionel scanning ville koste, og få langt flere detaljer og en mere "blød" kontrast frem i købet.

Husker denne periode som særligt ond...Jeg startede med at bide mig i tungen og takke pænt tak, men nej tak, til et tilbud fra ARE og PBH om at køre til Blåvand for at se Blåstjert og Schwarz' løvsanger 8/10, da jeg samme dag havde en koncertaftale med en kammerat. I Blåvand lavede de fuldt hus, mens min koncert blev aflyst og udsat til næste weekend. Efter efterårsferien godtede jeg mig med en Sabinemåge i Køge Bugt, men var noget rystet over at høre om dette kæmpehit, der gjorde ekstra nas i betragtning af at jeg boede i Slagelse. Følte dog oprejsning ved at være heldigt placeret i Hillerød 13/11 til Ørkensanger ved Tisvilde.

  Sendt 12-11-2016 Kl. 14:52
Mikael Funch

Hej Jan.

Tak for dit indspark. Endnu en believer; så er vi i hvert fald tre! Jeg har ikke selv en kopi af brevet fra Urban Olsson, så hvad han præcist skrev kan jeg ikke huske. Jeg mener at Bo Tureby (fotografen) var manden bag korrespondancen. Jeg kan prøve at høre ham. Fugle har vinger. Alt kan lade sig gøre. Langdistancetrækkende rufuos eller ruby-throated hummingbird bliver det nye i WP en dag!

/Mif

 

 

  Sendt 13-11-2016 Kl. 21:37
Rasmus Strack

Hej Mif,

 

ja så har vi balladen, endnu en Gulstrubet værling er fundet i dag. Fuglen i dag blev fundet af Oddvar Heggøy ved Lofoten, Oddvar er med i det norske SU og siger med et mindre glimt i øjet 'Men her i Lofoten er naturligvis alt som dukker opp 100 % naturlig.'

 

Mvh RS

  Sendt 19-11-2016 Kl. 19:55
Rasmus Strack

Har modtaget denne mail om de Gulstrubede spurve i Norge.

 

'Hei Rasmus,

Så nettopp artikkelen om gulstrupespurv på club300.dk.

Har akkurat sendt en lang liste med sjeldenheter observert i Norge i høst til Dutch Birding (spalten "WP news") og som vedlegg denne:


Presumed two different Yellow-throated Buntings in Norway recently, both good candidates for category E (missing toes and claws on one bird):

ad. male, Skybakkgrenda, Elverum, Hedmark, 5th-7th Nov, doc.,

male, Buksnes, Vestvågøy, Nordland, 13th and 18th Nov, doc.,

Second and third records for Norway, first on Utsira 9th April 2000.

Geir Mobakken'
 

  Sendt 19-11-2016 Kl. 22:12
Jan Lindgaard Rasmussen

 Ved nogen hvorfor Lofotenfuglen er E-kandidat? 

  Sendt 01-12-2016 Kl. 14:11
Jørgen Munck

 Så vidt jeg kan se er den i  sommerdragt ilflg. B and S, medens den skulle have været i vinterdragt? det er måske ikke det aller bedste.

  Sendt 01-12-2016 Kl. 14:55
Ragnar Smith

 http://thedeskboundbirder.blogspot.dk/2016/11/china-wetlands-birdquest-tour-8th.html

 

https://3.bp.blogspot.com/-f6LvD7V2i48/WD1YElMIpyI/AAAAAAAAG2E/4Mmtn9C6c1ETzn3Ejy0UNdlXIGpATw2WQCEw/s1600/ET9I8106.jpg

 

I billedelinket kan man se en gulstrubet værling der er noget der ligner sommerdragt, billedet er fra tidsrummet 5-7 november og det er fra Kina 

  Sendt 01-12-2016 Kl. 23:19
Jørgen Munck

 Alle Emberizaèrne er jo kendt for at have diverse former for lyse spidser på dækfjerdene i vinterdragt, incl. elegans iflg. B and S. 

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home