Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Årsarter med offside 2020 21-12-2019 kl. 20:35

Som en opfølgning på dette års prøveballon, årsarter med "off-side" Kører konkurrencen nu officielt under navnet årsartskonkurrence med OFF SIDE. Der er mange konkurrencer/lister,så som DK-arter, ædelarter, årsarter, kommunearter mv. Denne konkurrence er i bund og grund en årsartkonkurrence, som vi kender den, men med det twist, at man kun er med så længe man har set mindst en art pr. dag.

Det vil sige at man skal have set mindst én art 1. januar og mindst 31 arter d. 31 januar osv. Man må gerne hamstre arter, så hvis du ser 75 arter d. 31 januar, er du sikret videre deltagelse i januar, februar og nogle dage ind i marts. . Denne konkurrence afgøres ikke 31 december og man kan heller ikke "fedtspille" med arter til sidste sekund. Den endelige score er antallet af arter set den sidste dag, inden man falder for tidsgrænsen.

I det første stykke tid vil "OFF SIDE-reglen" ikke gøre den store forskel i forhold til den almindelige årsartsliste. men vi tror, det kan blive en hektisk og taktisk afslutning, Man skal være i felten, hvis man gerne vil have efteråret med.

Der vil være en fin præmie til vinderen. Dommeren er den hårde, men retfærdige Tim H Hansen, hvis ord er lov i denne konkurrence. Husk at skrive dato og sted på hver eneste obs.

Giv en tilbagemelding om du deltsger i denne konkurrence senest 31/12 2019. Dette giver dommeren et overblik om, hvem der skal holdes øje med.

Vinderen offentliggøres lige så snart endeligt resultat foreligger.

Sendt 21-12-2019 Kl. 20:51
Hjalte B. Johansen

 Jeg skal helt klart være med i 2020. Super fedt koncept.

Sendt 21-12-2019 Kl. 22:46
Rasmus Strack

Ingen tvivl, jeg er på!

Sendt 22-12-2019 Kl. 08:53
Troels Leuenhagen Petersen

Jeg prøver også. Birder kun med cykel, løb og offentlig transport, så jeg ryger måske off side inden foråret kommer! 

 

Sendt 22-12-2019 Kl. 12:06
Eske Morthensen

 Er på :-). Vil bare vinde den konkurrence ;-)

Sendt 22-12-2019 Kl. 12:42
Erhardt Ecklon

 Er med og håber at klare de første fjorten dage!!!!

Sendt 22-12-2019 Kl. 13:18
Leif Schack-Nielsen

Jeg er med. Det er en sjov konkurrence!

Prøvede i det skjulte sidste år, og det gav meget mere variation i, hvor man kigger på fugle.

Sendt 22-12-2019 Kl. 23:03
Jan Svejgaard Jensen

 Vil også prøve - i år holdt jeg til 8 okt - efterårsferien kom for sent ;-)

 

Sendt 23-12-2019 Kl. 13:38
Michael Mosebo Jensen

Det er helt klart et spændende koncept. Kunne man forestille sig, at man kunne komme ind i konkurrencen på et senere tidspunkt end 1. januar?

Man kunne så kræve at den vilkårne startdato afspejles i artsantallet. D.v.s. at hvis man f.eks. ryger på d. 15.1. skal man have mindst 15 arter på den startdato, og så kører det ellers derudad på beskrevet vis. Det kan vel aldrig være en fordel for vedkommende at komme sent på toget. Den skjulte dagsorden er vel også at få så meget aktivitet i felten som muligt.

Det skal da være noget af en nytårsbrandert, hvis man ikke kan klare at fokusere på en Solsort 1. januar, så det er næppe på de første datoer i januar (som Eske også anfører ovenfor), at konkurrencen finder sin favorit -:).

Sendt 23-12-2019 Kl. 17:02
Peter Christiansen
Jeg er også med - et godt incitament til at komme mere i felten! Jeg satser på, at Damhussøen kan holde mig i live til medio januar, og så må vi se der fra :-) Men hvordan er det lige, at man gør? Skal vi bare oprette en x-liste a lá Peter Christiansen Årsarter 2020 og så er det op til overdommeren selv at holde øje med listerne? Tim når jo aldrig selv i felten, så... Bedste hilsener, PEC
Sendt 23-12-2019 Kl. 17:08
Peter Christiansen
Eller er det listerne under årsarter, der er fælles for alle? Nu har jeg i hvert fald oprettet én der!
Sendt 24-12-2019 Kl. 09:07
Jens Ryge Petersen

 Jeg melder mig også til - efter samme overvejelser som PeC, og med samme spm. ang. oprettelse.

Glædelig jul til alle

JRP

Sendt 24-12-2019 Kl. 11:28
Thomas Bundgaard Rasmussen

 Jeg er med, udgangspunkt i lokalområdet. Så burde kunne klare 1. Januar.

Sendt 24-12-2019 Kl. 13:17
Eske Morthensen

 Hej Alle

Der ligger 2 spørgsmål i luften, som lige kræver et svar.

1). Man skal ikke oprette ny liste. Man skal blot logge ind, Gå ind på X-lister og tilmeld sig årsartersliste 2020. Herefter vil club300s svar på Stasi overvåge dig nøje ;-).

2). Man skal være med fra dag 1. (1 januar). Ellers kan det blive noget rod når tilmeldingerne kommer, når man synes. Altså NEJ til diffrentieret deltagelse.

Håber ovenstående giver mening, ellers kontakt mig :-)

Glædelig jul

Eske

 

Sendt 27-12-2019 Kl. 15:50
Morten Heegaard

 Jeg vil også gerne være med - tager tre uger til Mexico den 4. januar, så jeg håbet at kunne samle arter nok til at overleve den satsning O-o

God obs fra feehaar

Sendt 28-12-2019 Kl. 20:24
Jørn Vinther Sørensen

 Jeg melder mig også under fanerne:-)

Sendt 29-12-2019 Kl. 07:56
Bent Carstensen

 Jeg er også med igen i 2020, det kan kun gå bedre

Sendt 29-12-2019 Kl. 21:17
Claus Dalskov

 Jeg prøver også.

Sendt 29-12-2019 Kl. 22:39
Stig Linander

Er på - men ender nok på sidstepladsen.

Sendt 30-12-2019 Kl. 11:14
Kristoffer Hansen

Sjovt koncept. Jeg er med!

Sendt 30-12-2019 Kl. 16:37
Henrik Kristensen

 Jeg vil også være med. 

Sendt 30-12-2019 Kl. 17:20
Lars Tom-Petersen

Med en flot 6. plads i bagagen fra i år (ud af 6 deltagere) er jeg på igen. Det bliver nok lidt sværere med så fin en placering i 2020. 

Jeg gør fuldstændig, som jeg plejer, og tæller det jeg ser på de ture, jeg alligevel er på - og jeg lover, at jeg IKKE kører til Hirtshals for at se en toplærke på en P-plads. 

 

Sendt 30-12-2019 Kl. 19:10
Henrik Højholm

 Jeg er også med.

Sendt 31-12-2019 Kl. 13:01
Tim Hesselballe Hansen

Og jeg er også med!

Sendt 31-12-2019 Kl. 14:40
Jan Kiel

 Som regerende mester og suveræn vinder af 2019-testversionen (overlevede vist til 17/9) er jeg jo nødt til også at være med :)

Jeg har dog ingen ambitioner om at vinde igen, men lad os nu se...

Godt nytår alle sammen, vi ses derude...

Sendt 31-12-2019 Kl. 16:42
Jørgen Kabel

Jeg deltager.
Godt nytår!

Sendt 31-12-2019 Kl. 21:11
Erik Christophersen

 Jeg deltager

Sendt 01-01-2020 Kl. 07:14
Tim Hesselballe Hansen

Der er allerede 14, der oprettet en årsartsliste for i år. Sådan gør man:

Hold musen over ”Profil” i bjælken øverst til højre og vælg ”Mine X-lister”.

På siden med ”Mine X-lister” klikkes på ”Opret ny X-liste” i bunden af siden.

På siden ”Opret X-liste” vælger man ”Fællesliste” og ”DK årsarter 2020” og husk at klikke i feltet ”synligt for andre”. Klik ”Opdater” og så er man oprettet.
 

 

Sendt 01-01-2020 Kl. 15:44
Morten Heegaard

Hej Tim,

Der kommer ikke nogen ”Opret ny X-liste” når jeg står på ”Mine X-lister”

mvh Feehaar

 

Sendt 01-01-2020 Kl. 16:47
Tim Hesselballe Hansen

Har du klikket dig ind på "Mine lister"? Det burde stå der i bunden over facebook-ikonet...

 

THH

Sendt 01-01-2020 Kl. 16:49
Morten Heegaard

Hejsa,

Jeg har fundet ud af det - jeg blev snydt af drop-downmenuen 

Feehaar

Sendt 01-01-2020 Kl. 19:20
Tommy Kaae

 Jeg er på igen i år. Godt nytår!

Sendt 01-01-2020 Kl. 22:21
Morten Heegaard

Fristen for at tilmelde sig var den 31/12 2019 :-(

Sendt 04-01-2020 Kl. 23:40
Jan Kiel

 Når man via drop down menuen vælger "Hvem har krydset hvad" på årslisten for 2020, får man vist listen for 2019...

Sendt 05-01-2020 Kl. 17:31
Rasmus Strack

Tak for den Jan, fejlen er nu rettet :-)

Mvh Rasmus

Sendt 06-01-2020 Kl. 16:41
Lars Tom-Petersen

Jeg tillader mig at lave min egen leg i legen. 

Jeg indtaster kun en art hver dag i club300's liste for årstarter 2020. Denne art skal jeg have set på dagen. Kun når jeg er uden for landets grænser i flere dage, må jeg fylde op med arter fra reserven for de antal dage jeg er væk. Det gøres på forhånd. Det sker sandsynligvis første gang sidst i marts med 8 dage i Portugal.

Dette giver lige lidt ekstra kolorit til dysten. Der kræves lidt taktisk overvejelse og snilde. Lidt ligesom at lægge et puslespil på ca. 200 brikker, hvor kun en brik må lægges hver dag - det skal til gengæld hver altid være den rigtige. Det vil f.eks. være dumt at krydse en tilfældig vinter-gransanger nu, når jeg ved, at den kan jeg gemme til en dårlig dag i april. Hver dag får dermed sin egen lille udfordring. I dag, hvor jeg kun har været på en kort cykeltur langs åen ind til Randers city, stod valget melle Stor skallesluger, Vandrefalk og Kvækerfinke. Stor skallesluger vandt, da det sandsynligvis er den art jeg først kan risikere at få problemer med at finde i lokalområdet i engang i april.

Indtil videre indtastes så vidt muligt blandt følgende kategorier:

- Arter, jeg ikke nødvendigvis kan regne med at se flere af i år (Islom) 

- Arter, som jeg tidligt på foråret får problemer med at finde, fordi de forlader landet (Vandstær)

- Arter, som jeg normalt ikke finder i den ummidelbare nærhed af matriklen (Sortspætte og Misteldrossel)

- Arter, som jeg ikke gider spilde min tid på (Klippedue)

Arter i parantes er dem, jeg har krydset de første 6 dage. Andre kunne være valgt og kan risikere at give mig problemer, når vi kommer længere hen på året. 

Risikoen er, at jeg en dag glemmer at krydse, og dermed blive disket af hovedkonkurrencen. Jeg har derfor på netfugl lavet min samlede liste over årsarter til dato. Dags dato 104 arter, så der er lige nu et godt lager at tage af. Jeg håber, at denne adfærd kan accepteres. Kan det ikke accepteres, så er det en trøst, at jeg næppe vinder alligevel.  

Sendt 07-01-2020 Kl. 19:31
Rasmus Strack

Sådan lyder spændende!

Leif Schack-Nielsen har sendt mig denne liste i anledningen af skudåret!

Dato                   Dag nr.

1. feb.                 32
15. feb.               46
1 mar.                 61
15. mar.              75
1. apr.                 92
15. apr.             106
1. maj               122 
15. maj             136
1. juni               153
15. juni             167
1. juli                183
15. juli              197
1. aug.              214
15. aug.            228
1. sep.              245
15. sep.            259
1. okt.               275
15. okt.             289
1. nov.              306
15. nov.            320
1 dec.               336
15. dec.            350

 

 

Sendt 08-01-2020 Kl. 12:22
Eske Morthensen

 Super :-) selv om det kan risle lidt koldt ned af ryggen, når vi kommer til sommerferien

Eske

Sendt 08-01-2020 Kl. 17:57
Lars Tom-Petersen

Det er fint! 

En lille hjælpende hånd skal gives til konkurrenter, som ikke har prøvet sporten før (mit barnebarn på 4 år siger altid, når vi spiller spil: "Vi spiller ikke mod hinanden. Vi hjælper hinanden.") 

Her i januar-februar er der en række arter, som er vigtige at få på plads, hvis ikke man vil have problemer allerede i juli. Arter, som forlader vinterkvarteret tidligt, og først vender tilbage, efter at man er blevet smidt af. F.eks. Bjergpiber og Vandstær. Så må man selv regne andre ud. 

En art, vi måske kan få problemer med i år, er Nordlig Gråsisken. Der er meget få denne vinter. Jeg har i år kun haft tre overflyvende Gråsisken sp. I basen er der blot 58 indtastninger i 2020 (mod over 200 i samme periode sidste år) - fordelt på Nordlig 30, Lille 13 og Nordlig/Lille 15. Om de er rigtigt bestemt, kan jeg ikke vide. Men ikke alle Gråsiskener om vinteren er Nordlige.  

 

Sendt 08-01-2020 Kl. 22:21
Rasmus Strack

Husk også at Enkeltbekasin er en art man gerne skal have hjem her tidligt, den er ikke let i april/maj og så kan det være den ikke kommer på listen før man er offside!

Tajga- og Tundrasædgås er to arter det også er værd at gå efter her tidligt, de kan let blive et problem senere.

Sendt 22-01-2020 Kl. 22:35
Rune Sø Neergaard

Mht. Enkeltbekkasin, så er arten imo de fleste år betydeligt lettere under forårstrækket ultimo marts/april end i januar-februar.

I 2020 forholder det sig nok lidt anderledes grundet den meget milde vinter, der (endnu) ikke har trængt dem væk fra diverse vådområder.

Under trækket nordpå kan Enkeltbekkasiner faktisk sidde på meget små lokaliteter såsom i kanten af vandhuller, dvs. på lokaliteter man ikke normalt forbinder med arten. Og ofte steder, hvor der slet ikke sidder nogle Dobbeltbekkasiner.

Så på med støvlen omkring primo/medio april, og så vil man helt sikkert støve nogle stykker op i små sumpområder eller ved vandhuller.

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home