Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Operation Julefugl 08-12-2019 kl. 06:15

 Julens megen mad, og andre indendørssysler, er en god undskyldning for at sparke sig selv ud i felten. Club300 er klar med fine præmier til den der finder en fed fugl i juleferien! Operationen finder sted mellem 21/12-2019 og 1/1-2020, begge dage inklusive, og hele Danmark er i spil.

Vi vil særligt opfordre til en grundig gennemgang af DIN nærmeste havn, da der er fine muligheder for at lave stort her. Fund i juletiden af Ismåger (Hanstholm 2013-2014 og Langø 2006), Gråvinget måge (2009-2012 i Århus), og Rosenmåge (2007-2008 i Esbjerg) viser, at måger er et oplagt studieobjekt i havne ALLE steder i landet. Andre oplagte havnefugle kunne være Stellersand, assorterede arter af stenpikkere, samt den HELT store, fx en Skifermåge. Arten er truffet fåtalligt i VP, men spredt, og dermed potentielt muligt alle steder i DK også. Den er truffet i blandt andet England, Polen, Litauen og Finland, så en østersøhavn kan være et ligeså godt bud som en vesterhavshavn.

Gider du ikke havneområder, så prøv et hvilket som helst vådområde. SV-Sverige har vinterfund af Stor gulben (2013 i Skåne + 2017-2018 i Halland) og Sortbrun and (2014 - 2017 i Skåne), og som rosinerne i pølseenden har vi Dværgskarv og Tyknæbbet lappedykker, der bare skriger på at blive fundet i Danmark!

En NFL udløser et gavekort på 1500 kr. til Naturbutikken, 1 krus, OG næste års medlemskab af club 300 gratis! En SU-art eller mindre kan dog også gøre det; men præmien vil blive justeret i forhold til fuglens sjældenhed.

Meld dig på i kommentarfeltet herunder, og lad intet være for stort! Vinderen vil blive kåret efter en seriøs behandling af Club300's strenge dommerudvalg!

Sendt 11-12-2019 Kl. 21:44
Jan Lindgaard Rasmussen

 Jeg deltager, og kigger fra Reersø til Havnsø i Vestsjælland. Går efter guldet med en NFL.

Sendt 11-12-2019 Kl. 22:57
Sune Jepsen

 Går efter en julelærke på Fanø

Sendt 12-12-2019 Kl. 06:20
Frank Desting

 LFR og jeg deltager 

Sendt 12-12-2019 Kl. 10:48
Rune Sø Neergaard
Ut deltager og satser på Brundrossel i Hasseris...
Sendt 12-12-2019 Kl. 12:53
Eske Morthensen

 Jeg deltager. Er arbejdsramt mellem jul-nytår, men vil give den gas i fridagene. Jeg afventer vind og vejrprognoser før "modus operandi" foreligger, men vestjylland, sydvestjylland kan være oplagt, samt nogle dage på øst- og sydfyn.

Sendt 12-12-2019 Kl. 18:56
Jakob Engelhard

 Jeg er også med.

Sendt 12-12-2019 Kl. 20:06
Lars R. Pedersen

Jeg er med, løfter kikkerten hvor jeg kommer (og håber at kunne skåle med en Club300-kop G&T....)

Sendt 12-12-2019 Kl. 21:00
Leif Schack-Nielsen

Jeg prøver lykken på både Fyn og Møn....

Sendt 13-12-2019 Kl. 08:53
Erhardt Ecklon

 Tjekker sundet ved Svendborg og  nærmest omegn...

 

Sendt 13-12-2019 Kl. 15:24
Erik Christophersen

 Jeg er med fra Skawi

Sendt 13-12-2019 Kl. 16:45
Henrik Læssøe

Med fra Hjardemål klit og omegn  

Sendt 13-12-2019 Kl. 17:46
Morten Christensen

 Er med. Tjekker Rødovre.

 

 

 

Sendt 13-12-2019 Kl. 19:07
Troels Leuenhagen Petersen

Jeg er med. Enø og Helsingør. Held og lykke til alle deltagere. 

Sendt 13-12-2019 Kl. 21:18
Kristian Birchvald Jensen

 Jeg er også på. Dækker midten af Sønderjylland, Roskilde og Kolding-området på årets juleturnus.

Sendt 15-12-2019 Kl. 07:29
Jesper Brodersen

 God ide. Jeg checker Præstesø og omgivelser. Og satser også på en tur til kysten enten i Køge Bugt eller Nordkysten.

God jul til alle! 

Sendt 15-12-2019 Kl. 10:49
Rasmus Strack

Køge bugt, her laver jeg Sortbrun and :-)

Glædelig jul

Sendt 15-12-2019 Kl. 16:13
Anders Odd Wulff Nielsen

 Jeg er med. Birder på Fyn og i København.

Sendt 16-12-2019 Kl. 20:51
Ole Amstrup

 Jeg er også med i Vestjylland, når tid og vejr tillader.

Sendt 17-12-2019 Kl. 20:00
Lars Tom-Petersen

 Jeg regner med at finde Vandredrossel et sted på Nord-Djursland. Så jeg må hellere være med. 

 

Sendt 17-12-2019 Kl. 21:15
Jan Kiel

 Jeg melder mig også til - bare for en sikkerheds skyld. Hvis vind og passer med familieaktivitetsfri, tjekker jeg diverse SV-sjællandske hitspots...

Sendt 18-12-2019 Kl. 11:40
Sigrid Kistrup Ilsøe

SKI og THH er selvfølgelig også med!

Det bliver nok Fredericia kommune, SV-Jylland og Fyn :)

Sendt 18-12-2019 Kl. 21:16
John Kyed

Deltager også. Tjekker i Thy området 

Sendt 19-12-2019 Kl. 06:19
Henrik Kisbye

Jeg er også på banen. Ku godt bruge et gavekort til Naturbutikken.....

Sendt 19-12-2019 Kl. 10:32
Thomas Bundgaard Rasmussen

 TBR tjekker ind i Kbh.

Sendt 19-12-2019 Kl. 18:23
Brian Wielsøe

 Jeg er også med - tænker det bliver Sjælland/Møn.

Sendt 19-12-2019 Kl. 20:02
Klaus K. Nielsen

 Jeg er med!

Sendt 20-12-2019 Kl. 05:59
Lars R. Pedersen

Undskyld, men jeg ved ikke rigtig, om jeg vil deltage i noget, der fandt sted for et par år siden.....

"Operationen finder sted mellem 21/12-2017 og 1/1-2018" - står der sq i 2. linje!

Lidt pinligt at så mange fuglefolk (som jo ellers plejer at være opmærksomme & detaljeorienterede osv osv) ikke har bemærket datofejlen (som jeg først lagde mærke til ved min 3. læsning, endda efter min 2. nattevagt i streg). Mon det giver et ekstra club300-krus (når man alligevel engang skal sende/aflevere den i juli lovede præmie..)?

 

A pro pos præmier: Hva' nu hvis der findes flere NFL'er..? Har Club300 råd til flere gange 1500 kr-gavekort, eller trækkes der lod?

Bør operationen i øvrigt ikke starte 20/12 (så man ikke risikerer at at en MEGA holdes hemmelig et døgn for 1500 krs skyld...)?

 

God Jul & godt X-indbringende Nytår, LP

Sendt 20-12-2019 Kl. 06:19
Jan Lindgaard Rasmussen

 Ja, faktisk imponerende den dato kunne flyve under radaren så længe...er rettet nu, og så kan vi bare håbe på hvid jul!

Sendt 20-12-2019 Kl. 08:58
Torben Sebro

 Jeg er med.

Sendt 20-12-2019 Kl. 13:34
Jørn Vinther Sørensen
Jeg prøver i det sønderjyske. Landets første dværgskarv kan da dukke op der:-) God jul.
Sendt 20-12-2019 Kl. 15:38
Morten Jenrich Hansen

 Jeg tjekker lokalt ved Stavtrup og ofre gerne nogle æbler til den store drossel gud :-)

 

Sendt 23-12-2019 Kl. 15:22
Morten Müller

Lidt Sjællands Odde, lidt Thy og så Langeland + evt. 

Sendt 24-12-2019 Kl. 10:56
Andreas Bruun Kristensen

Jeg er også klar.

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home