Club300.dk - Artikler
a
  

Artikler
 
Fløjlsænder - en kort gennemgang af fund og bestemmelse 25-05-2017 kl. 10:39

Der var en gang hvor verden var lidt mere ukompliceret. Det var den gang i forrige århundrede hvor en Sortand var en Sortand, Fløjlsand var en Fløjlsand, og gik bølgerne højt kunne man være heldig at se en Brilleand, ja det var dage.
Disse romantiske dage blev i 2008 brat bragt til ophør, da nu desværre afdøde Martin Garner, udgav bogen ”Frontiers in Birding”. Bogen var en nyere og lidt frisk måde at anskue feltbestemmelse på, en opskrift på at gøre det umulige muligt. Garner pressede citronen, nogle gange måske lidt for meget, men sikkert er det, at mange blev meget klogere på feltbestemmelse.
Bogen ”Frontiers in Birding” var direkte involveret i at Sibirisk Fløjlsand kom på den danske liste i oktober 2009. Det var nemlig her at fremsynede Tim Hesselballe Hansen havde læst op på bestemmelsen, en ting der gjorde at han var lidt mere vågen end de fleste, når ænderne skulle bladres igennem.

Den taxonomiske udvikling for fløjlsænderne har været to tilbage en frem og det er så der vi tilsyneldende er i dag. I Europa og Nordamerika blev fløjlsænderne opfattet som tre arter (Dwight 1914), men så blev gruppen genforenet til kun en art Melanitta fusca med racerne M. f. fusca (Europa og vestlige Rusland), M. f. deglandi (Nordamerika) og M. f. stejnegeri (Sibirien og øslige Asien) (e.g. Cramp & Simmons 1977; AOU Checklist of North American Birds, 7th edition). I Rusland blev fløjlsænderne betragtet som to gode arter i mange år, Melanitta fusca og Melanitta deglandi, sidstnævnte med racerne M. d. deglandi og M. s. stejnegeri. I 2006 valgte BOURC (Collinson et al. 2006), dem vi også følger i Danmark, at følge den russiske model. Der er dog tungtvejende argumenter for, at de to former af M. deglandi hhv. ssp. deglandi og ssp. stejnegeri kan betragtes som selvstændige arter, hvorfor jeg herefter refererer til dem som dette.
Jeg har valgt at kalde dem Fløjlsand Melanitta fusca, Sibirisk fløjlsand Melanitta (deglandi) stejnegeri og Amerikansk fløjlsand Melanitta deglandi (deglandi).

Denne lille artikel vil kun omhandle hanner af de tre, da hunnerne og ungfuglene kræver flere grundige studier for at opnå forståelse. Ved alle fund herunder er der tale om adulte hanner, med mindre andet er nævnt. Kun førstedagen for fundet nævnes, da det har været svært at finde data på de stationære fugle.


Fløjlsand Melanitta fusca

Arten yngler i Østersøen fra omkring Øland og derfra videre øst på igennem Fennoskandinavien, videre østover langs den Russiske ishavskyst og tundra, for at stoppe sin udbredelse omkring floden Yenisin, en flod der tager sit udspring stort set nord for grænsen imellem Mongoliet og Kazakhstan. Store dele af bestanden overvintrer i Østersøen, men pæne ansamlinger ses også visse steder i Nordsøen og op til 1.500 fugle tilbringer vinteren i Sortehavet.

Generelt er Fløjlsand en tand større og kraftigere end Sortand, som den ofte ligger i flok med. Specielt virker halsen kraftigere og hovedet noget større.

Som det ofte er med andefugle er de vigtigste feltkendetegn placeret i hovedet. Fløjlsand ser mild og sørgmodig ud i ansigtsudtrykket. Hovedformen er næsten Bjergande-rund, og det højeste punkt på issen ligger oftest lige over øjet. Under og bag øjet ses en hvid 'tåre'; denne er tungest under øjet og går kun meget sjældent op over øjet, modsat hos de sjældnere fætre. Enden på tårestriben er tilspidset og knap så lang som øjet.

Næbknoppen er en mindre forhøjning omkring næseborene uden skarpe kanter. Næseborene er liggende aflange ovaler. Igennem disse ovaler kan man på den bageste del se igennem, dog kun et lille hul (nærmest umuligt at se i felten).

Overnæbbet er gulligt, og det gule område går ind under næbknoppen og stopper bag denne afrundet op imod næbfæstet. På underdelen af overnæbbet ses en sort kant, der på denne art går hele vejen til lige før næbneglen. Mod næbneglen bliver den sorte kant en anelse bredere, men det er nærmest umuligt at se i felten.
Det gule stykke på overnæbbet er jævnt højt, længden på dette (fra næbspids til næbfæstet) er cirka det samme som fra næbfæstet til bagkanten af den hvide 'tåre'.
Flanken på arten er sort, dog kan denne opleves som værende i svag brunlig kontrast til brystet og ryggen i visse lysforhold. Denne svage kontrast ses sjældent og opleves ikke så tydelig som på Amerikansk Fløjlsand.

 


Fløjlsand, 15/12-2013, Eyebrokk Reservoir, Leicestershire (Foto:Tony Davison)
Her noteres gult bredt felt på næbbet der slutter afrundet vel bag næseboret.
Endvidere bemærkes den runde 'søde' hovedform, samt den smale hvide tegning under og bag øjet.

 

 
Fløjlsand (Foto: Ove Ferling)
Igen bemærker vi her det runde hoved, hvor næbbet næsten virker påsat.
Fuglen har (som de ofte har) en lille næbknop,og igen går den farvede del af næbbet afrundet ind langt bag det æggeformede næsebor.
Bemærk at den farvede del af næbbet er lige så lang som afstanden imellem næbfæstet og øjet.

 

Fløjlsand, Naturhistoriskmuseum (Foto: RS)

En helt igennem gennemsnitlig fugl. Bemærk her de ovale flade næsebor, den afrundede gule farve der slutter langt bag disse, samt det korte hvide logo.

 

 

Amerikansk Fløjsand Melanitta deglandi (deglandi)

Det amerikanske modstykke til 'vores' Fløjlsand. Arten yngler i det vestlige/centrale Canada og i Alaska. Om vinteren ses arten på kysterne fra Alaska og Newfoundland i nord til Californien og Georgia i syd. Arten ses sjældent i Vestpalæarktis (VP). Fundene i VP: Finland 12/6-2012 Åland (www.tarsiger.com/gallery/index.php), Norge 25/6-2016 Vækker og Børselvosen, Porsanger, Finnmark (Ikke indsendt til NSKF www.artsobservasjoner.no/Image/639239). England 11/6-2011 2k han Aberdeenshire, Scotland (birdingfrontiers.com/2011/06/12/american-white-winged-scoter/). Færøerne 1/7-2011 2k han Vestmanna (www.netfugl.dk/pictures.php). Island mindst 10 fund fra 1993 - 2017. Sverige 13/5-2017 Röder (Endnu ikke behandlet af RK www.artportalen.se/Image/1785433) og nok samme fugl 14/5-2017 Svenska Högarna (www.artportalen.se/Image/1787557). Danmark 23/1-2013 Blåvandshuk (www.netfugl.dk/pictures.php)

Amerikansk Fløjlsand har et mere gadedrengeagtigt udtryk i ansigtet end Fløjlsand. Det lange 'Nike-logo' under øjet og det kantede hoved, hvor issen er rimeligt flad, med det højeste punkt foran øjet, giver dette frække udtryk. Tåren ligner en komet med en lang hale og er som oftest kraftigst bag øjet. På den Amerikanske går det hvide mere bagud end opad, således at det ofte slutter hvad man ville kalde kl. 10.
Panden er forholdsvis stejl, og i overgangen fra pande til næb ses en større knop omkring næseborene. Knoppen er tydeligt større end på vores Fløjlsand, men på ingen måde abnorm. Panden er stejl; så flader profilen ud på knoppen for så at gå 100 grader nedad mod næbbet.
Næseborene er ikke som på Fløjlsand ovale. På denne art er de nærmere trekantede, hvor det højeste stykke ligger ind mod næbbet. Dette bevirker, at arten har utroligt store åbne næsebor, og man ser relativt let 'igennem' næbbet.
Tegningen på næbbet er væsentligt anderledes end på Fløjlsand. Næbbet er overvejende rødligt. Oversiden af næbbet op mod næbknoppen har en gullig overkant. Underdelen af overnæbbet har en sort streg op mod næbneglen. Den sorte streg på overnæbbets underkant har på denne art en meget bred sort stump afslutning (imod næbneglen), modsat de to andre former/arter.
Ind mod næbfæstet er den farvede tegning formet som en halvmåne. Tegningen er tilspidset og peger op mod næbknoppen. Længden på den farvede del af næbbet er lig længden fra næbfæstet til forkanten på øjet. Dette bevirker, at man oplever, at øjet ligger længere tilbage i hovedet end på vores fløjlsand.
Flankerne på arten er ofte usynlige, da de ligger dybt i vandet. Man vil dog i rimelige observationsforhold kunne se, at flankerne er brunlige i skarp kontrast til brystet og ryggen på adulte fugle i pragtdragt.

 


Amerikansk Fløjlsand, 11/8-2009, Fleuve SaintLaurent Quebec canada (Foto: Zbigniew Kajzer)
Her noteres at næbfarven virker lysserødlig og at den er tilspidset op imod næseborret.
Undersiden af det farvede er rundet grundet en mørk/sort kant på undersiden af overnæbbet. Her ses også at flankerne er brunlige.

 


Amerikansk fløjlsand, 16/2-2013, Blåvand (Foto: Vincent Legrand)
Her selv på afstand opleves næbet som lyserødt, og hovedformen er klassisk.
Bemærk hvordan den hvide tegning omkring øjet går bagud til omkring kl 10 / 14.
Noter endvidere at næbknoppen ligger i linjen under højeste punkt i issen - næbnegl.

 


Amerikansk Fløjlsand, Svenska Högarna 15/5-2017 (foto: Niclas Ahlberg)
 Helt igennem en klassisk fugl hvor flankerne er svære at se farve på. Bemærk dog igen hovedformen, samt det hvide der går langt bag øjet.

 

Amerikansk fløjlsand, april/maj 2008, Vancouver (Foto: RS)

Her ses flanken der er brunlig i kontrast til resten af fuglen.


Sibirisk Fløjlsand Melanitta (deglandi) stejnegeri

Arten yngler i Asien, fra Altai videre østover til Kamchatka og sydpå til det nordlige Mongoliet. Om vinteren ses arten i den østlige del af Stillehavet. Arten blev første gang set i Vestpalæarktis I Frankring 4/12-1886 Crotoy, siden er der følgende fund: England 26/12-2013 Musselburgh (birdingfrontiers.com/2014/01/15/stejnegers-scoter-first-for-britain/). Finland 27/5-1996 Kemiö (www.tarsiger.com/gallery/index.php), 27/5-2012 Hanko (www.tarsiger.com/gallery/index.php), 13/5-2017 Hamina. Sverige 3/5-2012 Utlängan, Blekinge (www.artportalen.se/Image/1152088), 5/5-2014 Utlängan, Blekinge (www.artportalen.se/Image/1334741), 25/4-2015 Utlängan, Blekinge (alle tre fund regnes som samme ex.). Island 6/4-2003 Valbjofsstadarbakkar (notendur.hi.is//~yannk/myndir/rarity/dm_vkorpond020503.jpg). Irland 7/2-2011 Kerry (birdingfrontiers.com/2011/03/16/best-stejnegers-scoter-photos/). Norge 21/6-2011 (2K hun! www.artsobservasjoner.no/Image/190344) Persfjorden, Vardø, Finnmark. 7/7-2015 (ad hun, endnu ikke indsendt til NSKF for godkendelse, men forventes godkendt. www.artsobservasjoner.no/Image/521967) Meskefjorden, Nesseby, Finnmark 15/7-2015 Klungsetvika, Fauske, Nordland (Samme fugl sås 7/7-2016 www.artsobservasjoner.no/Image/642812), 11/3-2016 Tautra, Frosta, Nord-Trøndelag (Set her 11/3 - 6/5 www.artsobservasjoner.no/Image/597997 samt 10/6 - 12/6 og 14/5 - 2/6 ved Leangenbukta, Trondheim, Sør-Trøndelag www.artsobservasjoner.no/Image/622599. Antageligt samme fugl set 2/4-2017 Vingebukta, Stjørdal www.artsobservasjoner.no/Image/750364), 26/5-2016 Langesund, Bamble, Telemark (Indsendt til NSKF www.artsobservasjoner.no/Image/622174), 30/5-2016 Berlevåg havn, Berlevåg, Finnmark (Endnu ikke indsendt til NSKF www.artsobservasjoner.no/Image/623845). Polen 10/3-2007 Gda?sk-Górki Wschodnie (www.clanga.com/index.php/gallery/show_by_birdname/Ptaki%20rzadkie%20i%20nieliczne/Stejneger%27s+Scoter). Spanien 7/12-2011 Vigo, Pontevedra, Galicia (1.bp.blogspot.com/-mBHnfCGzq9A/TvSF0ldglHI/AAAAAAAAEKw/T1NEGN-pSo8/s1600/m.d.7.jpg), 6/12-2016 Pinet beach, La Marina, Alicante (www.rarebirdspain.net/arbsf083.htm). Tyskland 16/1-2017 Østersøen (Endnu ikke behandlet club300.dk/photos.php). Danmark 12/10-2009 Blåvand (www.netfugl.dk/pictures.php), 19/3-2010 Blåvand, 18/2-2011 Blåvand (club300.dk/photos.php), 12/10-2014 (www.youtube.com/watch) (Alle fund regnes som samme ex.).

Sibirisk fløjlsand er den mest ekstreme af de tre. Hovedformen er markant anderledes end de to andre. Panden er meget flad, og dette gør, at fuglen får et langstrakt udtryk, nærmest som en ederfugl.
Det hvide 'Nike-logo' er gennemsnitligt længere end på Amerikansk fløjlsand, og lig denne er tegningen kraftigst bag øjet. Dog har den ofte en tendens til at gå højere op over og knapt så langt bag øjet. På den Sibiriske går det hvide logo mere opad end bagud, således at det ofte slutter hvad man ville kalde kl. 11. 
Næbknoppen eller hornet rejser sig tydeligt fra den flade pande. Tænker man sig til at der er en lige linje fra det højeste punkt i panden til næbspids, så rejser knoppen sig over denne. Næseborene er store, åbne og næsten runde, og man kan ofte se igennem disse. Selve næbknoppen varierer i størrelse, hvilket efter alt at dømme er aldersrelateret. De fugle, der har den største næbknop, har hvad man næsten kan kalde et horn, mens de, der har den mindre knop, kun marginalt er større, end det ses på Amerikansk fløjlsand.
Næbtegningen er overvejende rødlig. Det røde på næbbet slutter i en skarpt tilspidset kant umiddelbart bag næseborene. Modsat Amerikansk Fløjlsand har Sibirisk gult på den underste del af overnæbbet, oftest omtalt som gul læbestift. Næbneglen er orangegul, men dette ses kun under særdeles gode observationsforhold.
Den sorte underkant på overnæbbet, som ses tydeligt på Amerikansk Fløjlsand, er på Sibirisk Fløjlsand reduceret til en tynd streg, der ikke når næbneglen. Igen på denne art er længden af den farvede del på næbbet lig med længden fra næbfæstet til øjet.
Flanken er som på vores Fløjlsand ensartet sort modsat de brune flanker på den Amerikanske Fløjlsand, dog med det forbehold at fugle i eklipsedragt kan have brunlige eller slidte fjer på flanken.

 

Sibirisk Fløjlsand, Naturhistoriskmuseum København (Foto: RS)

Her ses tydeligt at der er et højt, langt tilspidset logo. Noter også den høje næbknop samt de åbne næsebor. Fuglen har en skade i panden, hvorfor hovedformen ikke kan bruges her.

 

Sibirisk Fløjlsand, 10/2-2001 Ochishii Hokkaido, Japan (Foto: Klaus Malling Olsen)

Her ses det næsten groteskt lange ansigt med den flade pande og velvoksne næbknop. Endvidere ses logoet være større og længere end øjet samt at det slutter 'højt'. Under forhold som denne er fotograferet ses tydeligt rødligt næb, med den gule læbestift.

 

Sibirisk Fløjlsand, 10/2-2001 Ochishii Hokkaido, Japan (Foto: Klaus Malling Olsen)

Her ses variationen i logo samt næbknop. Bagerste fugl har kraftigere logo og smalt højt horn, hvor fuglen i front hal smallere logo men tilsyneladende bredere horn.

 

Tre på stribe, Naturhistoriskmuseum København (Foto: RS)

Øverst Sibirisk, i midten Amerikansk og nedest Fløjlsand (med maksimalt hvidt under og bag øjet).

 

Fløjlsand, Vest Grønland 21/6-1977, skind på Naturhistoriskmuseum København (Foto: RS)

Fuglen står noteret som Fløjlsand, hvilket det fint kan være, dog er der på denne væsentlige afvigelser fra denne. Næbbet virker godt nok gulligt og dette slutter vel bag næseboret. Det farvede/gullige slutter ikke afrundet som det normalt gør på arten, det slutter lodret. Desuden ses her tydeligt stort åbene næsebor der ligner det der ses på Amerikansk Fløjlsand, en vel kraftig næbknop, samt et logo der passer bedst på Amerikansk.

 

Fløjlsand, 14/10-2015, Blåvandshuk (Foto: RS)

En fugl der i starten fik tankerne på en af de 'gode' grundet meget lidt farve på næbbet der tilsyneladende slutter kort bag næseboret. Fuglen har dog en gullig næbfarve og en klassisk hovedform for Fløjlsand. Fuglen er en adult grundet sort mave, men en retarderet udgave, en af dem man lige skal passe på med.

 

I forbindelse med gennemgang af fund takkes Tor Olsen og Roni Väisänen for kommentarer og oplysninger. Naturhistoriskmuseum takkes for adgang til skinsamlingen, alle fotografer takkes for udlån af fotos, Tim Hesselballe Hansen og Sigrid Kistrup Ilsøe takkes for kritisk gennemlæsning.
 

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home