Club300.dk - Artikler
a
  

Artikler
 
DK-listen og taksonomi 28-01-2016 kl. 00:15

Indledning
Fuglenes systematik har de seneste år været under kraftig revision. De seneste mange års forskning i fuglenes arvemasse (DNA) har fastslået, at arternes indbyrdes slægtskab har været mistolket i betydelig grad. Her til kommer, at grundigere studier af bl.a. fuglenes stemmer har ført til, at mange tidligere underarter nu accepteres som gyldige arter.

Det kan som lægmand være vanskeligt at bevare overblikket over forskellige autoriteter og taksonomiske valg.

Med hensyn til artsrækkefølge synes videnskabelige kredse efterhånden at være nået til nogen enighed, imens der på arts-/underartsniveau endnu hersker nogen uenighed.

Her gives en kort – men langt fra komplet – ”lægmands introduktion” til nogle af de toneangivende autoriteter og de potentielle konsekvenser for den danske liste.

 

Sjældenhedsudvalget (SU)
Den officielle danske fugleliste føres i dag af Sjældenhedsudvalget og kan findes her: SU

Den danske liste følger med hensyn til artsrækkefølge (ordener, familier mv) endnu Voous system (Voous 1977), som blev introduceret med Olsen (1992): Danmarks Fugle – en oversigt.

I Danmark har vi ikke egen taksonomisk komite, og Sjældenhedsudvalget (SU) har siden 1997 på arts-/underartsniveau fulgt BOURC’s taksonomiske beslutninger.

For arter, hvor BOURC endnu ikke har taget stilling, har SU fulgt anbefalinger fra International Ornithologists’ Union (IOC).

 

British Ornithologists’ Union Records Committee (BOURC)
BOU har det officielle ansvar for den engelske fugleliste og publicerer løbende opdateringer.

BOURC nedsatte i 2001 en Taxonomic Sub-committee (BOURC TSC), som løbende har publiceret taksonomiske beslutninger med effekt for den engelske liste. Og SU har fulgt disse beslutninger for den danske liste.

BOURC har i erkendelse af, at antallet af lokale taksonomiske komiteer ikke er fordrende for at opnå enighed om en fælles europæisk taksonomisk model - i regi af AERC (se nedenfor) - valgt at nedlægge BOURC TSC i november 2015.

Om dette betyder, at SU vil få behov for at vælge ny taksonomisk reference, melder historien foreløbigt ikke noget om.

 

International Ornithologists’ Union (IOC)
IOC fører en dynamisk liste over verdens arter og underarter. IOC har tilknyttet et redaktionelt team af internationale taksonomiske eksperter, som hjælper med kvartalsvise up-dates.

Listen findes her: worldbirdnames

For den danske liste vil IOC’s taksonomiske valg - udover artsrækkefølgen - få betydning for:

1. Inuitmåge Larus thayeri anses for selvstændig art
2. Hvidskægget Sanger Curruca cantillans er opdelt i
     a. Østlig Hvidskægget Sanger Curruca cantillans cantillans med underarterne
          i. Østlig Hvidskægget Sanger (nominat)
          ii. Rødstrubet Sanger Curruca cantillans albistriata
     b. Maghreb-sanger (Vestlig Hvidskægget Sanger) Curruca inornata med underarterne
          i. Maghreb-sanger (nominat)
          ii. Iberisk Sanger Curruca inornata iberiae
     c. Makisanger (Moltoni’s Subalpine Warbler) Curruca subalpina (monotypisk)
3. Steppetornskade Lanius pallidirostris regnes egen art (monotypisk)
4. Gråsisken anses for en art, hvor Stor/Lille Gråsisken Carduelis flammea Carduelis cabaret er ”lumpet” til Carduelis flammea. Hvidsisken Carduelis hornemanni fastholdes som egen art.

 

Association of European Records and Rarities Committees (AERC)
Sammenslutningen af europæiske sjældenhedsudvalg blev etableret i 1991. En af AERC’s målsætninger er at samordne og løbende ajourføre en fælles europæisk fugleliste; i praksis en Vestpalæarktis-fugleliste.

Seneste opdaterede liste (juli 2015) findes her: AERC

AERC har nedsat et taksonomisk udvalg (AERC TAC), som på udvalgets hjemmeside løbende publicerer taksonomiske anbefalinger.

For den danske liste vil AERC taksonomiske valg - udover artsrækkefølgen - få betydning for:

1. Kuhls Skråpe anses for én art, hvor Scopolis Skråpe/Atlantisk Skråpe Calonectris diomedea / Calonectris borealis ”lumpes” til Calonectris diomedea. Dog fastholdes Kape Verde Skråpe C. edwardsi (endemisk på Kap Verde Øerne) som selvstændig art
2. Inuitmåge Larus thayeri anses for selvstændig art
3. Hvidskægget Sanger Sylvia cantillans opdeles i to
     a. Hvidskægget Sanger Sylvia cantillans
     b. “Makisanger” (Moltoni’s Subalpine Warbler) Sylvia subalpina
4. Krage anses for en art, hvor Sort-/Gråkrage Corvus corone corone / Corvus cornix cornix er ”lumpet” til Corvus corone.
5. Gråsisken anses for en art, hvor Stor/Lille Gråsisken Carduelis flammea / Carduelis cabaret er ”lumpet” Carduelis flammea. Hvidsisken Carduelis hornemanni fastholdes som egen art.

AERC publicerer kun oversigter på artsniveau, hvorfor holdning til underarter i VP desværre er uklar.

Styrken ved VP listen fra AERC er, at de medtager C-arter, med oplysning om, hvor en given art nyder C-status, hvilket løbende får betydning for den danske liste også fremover.

 

Howard & Moore
DOFs Navneudvalg har i ultimo december 2015 på DOF’s hjemmeside publiceret en VP liste baseret på Howard & Moore 2014 (4th edition). Howard & Moore nyder stor anerkendelse i videnskabelige kredse, hvor man har en mere forsigtig / konservativ tilgang til artsbegrebet.

Howard & Moore vil fremover publicere årlige opdateringer på nettet.

Listen findes her: H&M

For den danske liste vil Howard & Moore's taksonomiske valg - udover artsrækkefølgen - få betydning for:

1. Krikand anses for én art, hvor Krikand/Amerikansk Krikand Anas crecca Anas carolinensis er ”lumpet”
2. Fløjlsand Melanitta fusca anses for én art, med underarterne Amerikansk Fløjlsand M.f.deglandi / Sibirisk Fløjlsand M.f.stejnegeri
3. Inuitmåge Larus thayeri anerkendes som selvstændig art
4. Steppetornskade Lanius excubitor pallidirostris regnes for underart af Stor Tornskade Lanius excubitor og ikke Lanius meridionalis, hvorfor Sydlig Stor Tornskade udgår fra DK listen.
5. Krage anses for en art, hvor Sort-/Gråkrage Corvus corone corone / Corvus cornix cornix er ”lumpet”
6. Hvidskægget Sanger Curruca cantillans er opdelt i
     a. Østlig Hvidskægget Sanger Curruca cantillans med underarterne
          i. Østlig Hvidskægget Sanger (nominat)
          ii. Rødstrubet Sanger Curruca cantillans albistriata
     b. Maghreb-sanger (Vestlig Hvidskægget Sanger) Curruca inornata med underarterne
          i. Maghreb-sanger (nominat)
          ii. Iberisk Sanger Curruca inornata iberiae
     c. Makisanger (Moltoni’s Subalpine Warbler) Curruca subalpina (monotypisk)
7. Gråsisken anses for en art, hvor Stor/Lille Gråsisken Carduelis flammea / Carduelis cabaret er ”lumpet” til Acanthis flammea. Hvidsisken Acanthis hornemanni fastholdes som egen art. Familienavn er desuden ændret til Acanthis - blot et blandt mange familienavne, som er nye.

På underartsniveau er der en række ændringer; hvor eksempelvis Middelhavs- og Balearisk Skråpe er lumpet (fortsættende navn er Middelhavsskråpe), opdeling af Hjejle i to underarter genindføres/fastholdes; (nordlig: altifrons – sydlig: apricaria), hos Lomvie genindføres underarten Uria aalge hyperborea og Dompap Pyrrhula pyrrhula anses monotypisk (Stor Dompap P.p.europea udgår).

For Gærdesanger Curruca curruca omtales underarter
     a. Gærdesanger C. c. curruca
     b. Steppegærdesanger C. c. halimodendri
     c. Mørk Gærdesanger C. c. althaea
     d. Ørkengærdesanger C. c. minula
Imens Sibirisk Gærdesanger C.c.blythi omtales ikke.

 

BirdLife International (BLI)
Også BLI fører en officiel fugleliste over alle verdens fuglearter og har egen taksonomisk komite og opdaterer løbende listen med seneste anbefalinger.

Seneste liste (version 8) findes her: BLI

BLI’s artsbegreb er baseret på et score-card (se Tobias et al. 2010), som ikke nyder generel anerkendelse i videnskabelige kredse. BLI har ry for – af naturpolitiske og ikke videnskabelige grunde - at regne mange underarter som gyldige arter, da opsplitning har til formål at undgå at distinkte fuglebestande uddør i al ubemærkethed, netop fordi de ikke nyder officiel artsstatus.

Dette - tilsyneladende ”ekspansive artsbegreb” – sætter dog ikke sit præg på VP-listen, og her synes taksonomiske valg at være mere konservative end Howard & Moore.

For den danske liste vil BLI’s taksonomiske valg – udover artsrækkefølgen - få betydning for:

1. Krikand anses for én art, hvor Krikand/Amerikansk Krikand Anas crecca / Anas carolinensis er ”lumpet”
2. Fløjlsand Melanitta fusca er opdelt i
     a. Fløjlsand Melanitta fusca
     b. Amerikansk Fløjlsand M.deglandi
     c. Sibirisk Fløjlsand M.stejnegeri
3. Inuitmåge Larus thayeri anerkendes som selvstændig art
4. Sydlig Stor Tornskade Lanius meridionalis regnes for underart af Stor Tornskade Lanius excubitor (inkl. Steppetornskade Lanius m. pallidirostris) og udgår
5. Krage anses for én art, hvor Sort-/Gråkrage Corvus corone corone / Corvus cornix cornix er ”lumpet”
6. Hvidskægget Sanger Curruca cantillans anses for én art; dog er Makisanger (Moltoni’s Subalpine Warbler) Curruca subalpina under overvejelse
7. Sortstrubet Bynkefugl anses for én art, hvor Sortstrubet/Sibirisk Bynkefugl Saxicola rubicola / Saxicola maura er ”lumpet”
8. Gråsisken anses for en art, hvor Stor/Lille Gråsisken Carduelis flammea / Carduelis cabaret er ”lumpet” til Acanthis flammea
9. Hvidsisken Carduelis hornemanni anses for underart af Gråsisken og udgår

På VP-niveau er blandt andet en række af de senere års ”splits” ikke anerkendt; eksempelvis Vestlig/Østlig Bjergløvsanger (bonelli/orientalis), Lundsanger/Grønsanger (trochiloides/ nitidus), Balearisk/Sardinsk Sanger (balearica/ sarda), Vestlig/Østlig Mestersanger (hortensis /crassirostris), Asiatisk/Afrikansk Ørkensanger (nana/deserti), Brundrossel/Rustdrossel (eunomus/naumanni), som i alle tilfælde betragtes som én art.

 

Konklusion for DK artsliste
For den aktuelle danske artsliste er der tale om ganske få ændringer på artsniveau uanset hvilken taksonomisk autoritet, man vælger at følge. Alle autoriteterne er enige om:

1. Inuitmåge anerkendes som selvstændig art (igen)
2. Stor/Lille Gråsisken anses for én art

Og alle – på nær IOC – anser Gråkrage/Sortkrage for én art.

Howard & Moore + BLI er enige om:

1. Kuhls Skråpe-split i tre arter fastholdes
2. Amerikansk Krikand lumpes
3. Steppetornskade udgår – hos Howard & Moore som følge af, at det er underart af Stor Tornskade, imens BLI regner hele Stor Tornskade-komplekset som én art.

IOC står alene om at anbefale fortsat opsplitning af Krage i Grå- og Sortkrage, samt at behandle Steppetornskade som selvstændig art (monotypisk).

Fløjlsand opregnes både til en, to og tre arter, Hvidskægget sanger ligeledes til en, to og tre arter, dog synes AERC og BLI at være enige om kun at behandle Moltoni som egen art.

Sibirisk Bynkefugl og Hvidsisken er kun ”lumpet” hos BLI, imens Kuhls Skråpe (diomedea/borealis) kun er ”lumpet” hos AERC. På VP- og underarts niveau er forskellene væsentligt flere……

 

Artsrækkefølge
Helt grundlæggende er hensigten, at artsrækkefølgen skal reflektere den evolutionære udvikling, forstået således, at ville man ønske at tegne et stamtræ, skal de ældste fuglegrupper stå først.

Der er generel enighed om, at det ældste forgreningspunkt er Palaeognathae (tinamuer og strudsefugle) og Neognathae (alle øvrige ordener). Indenfor Neognathae er det ældste forgreningspunkt Galloanserea (se efterfølgende) og Neoaves (alle øvrige ordener). Galloanserea består af to sideordnede ordener med Anserifomes (vandfugle) og Galliformes (kalkuner, hønsefugle etc.)

Verdens ”fuglestamtræ” starter derfor med Palaeognathae, men da kun Neognathae forekommer på vores breddegrader, bliver den ældste orden i Danmark Galloanserea-gruppen. Da der er færre arter indenfor Anseriformes end Galliformes, tilsiger normal praksis, at denne opføres først. Det vil sige, at første orden er Anatidae (svaner, gæs, ænder) efterfulgt af Tetraonidae og Phasianidae (ryper, fasaner, vagtel og hønsefugle).

Så langt synes alle autoriteter at være enige; dog opfører BLI Galliformes før Anseriformes.

Men herefter er rækkefølgen af ordener og familier hos de forskellige autoriteter meget forskellige.

Gennemgående synes Howard & Moore at foreslå de største ændringer både hvad angår rækkefølge, familienavne / artstilhørsforhold. Og OIC og BLI følger i stor udstrækning Howard & Moore; men stadig mange forskelle i valg af familienavne, samt arts-tilhørsforhold og rækkefølge indenfor de enkelte familier.

Én ting synes dog sikkert; Voous system fra 1977 vil formentlig i nær fremtid blive udskiftet. Det store spørgsmål er fortsat, hvad der bliver Danmarks nye taksonomiske referencepunkt.


"Krage" eller "hybrid Sort- x Gråkrage" i modlys, Fredericia 29.1.2016 (THH).
Midt i vore taksonomiske kvaler kan vi dog søge trøst i disse gamle ord:

Pigerne i Magle-Ølse
Forstaaer at lave en herlig Pølse
Man sætte Ølse for
Man sætte Ølse bag
Pølsen beholder dog sin Smag
(Johan Herman Wessel, 1742-1785)

 

Sendt 30-01-2016 Kl. 14:40
Jørgen Munck

 Jeg stemmer på AERC, hvilket jeg også mener Svenskerne allerede gør? da vi tit ser de samme fugle og derfor får samme status.

Sendt 30-01-2016 Kl. 14:50
Jørgen Munck

 Selv om jeg helst så "Hvidsisken" lumpet till Gråsisken igen, da jeg efter at have studeret flokken i Nordhavnen hvor alle overgange forekom, ikke har meget fidus til den artstatus.

Sendt 30-01-2016 Kl. 16:12
Henrik Knudsen
Flot oversigt over hvad de forskellige udvalg arbejder med...Minder lidt om de forskellige bokseudvalg...man kan være verdensmester flere steder i samme vægtklasse... Hvad vi skal følge er jeg egentlig ligeglad med, for mig er det mest spændende/udfordrende om fuglen bare kan bestemmes
Sendt 30-01-2016 Kl. 19:36
John Kyed

 God udredning som Jørgen, her har lavet.

Så må vi se hvad SU kommer frem til,

men det kan se ud til at Thayers måge igen kan komme på dklisten 

Sendt 30-01-2016 Kl. 21:08
Andreas Bruun Kristensen

... og for at gøre det endnu mere forvirrende har de hvidskæggede sangere også skiftet latinske navne. Således er den hvidskæggede sanger fra Blåvand, april 2011, som der er foto af i "indledningen", godkendt som vestlig. Dengang hed vestlig hvidskægget sanger Sylvia cantillans cantillans. Men nu hedder vestlig hvidskægget sanger (ifølge BOURC) Sylvia cantillans iberiae/inornata, mens østlig hvidskægget hedder Sylvia cantillans cantillans/albistriata. Forvirret?

Så læs mere her:

http://onlinelibrary.wiley.com/enhanced/doi/10.1111/ibi.12221/

Mvh Andreas

 

Sendt 01-02-2016 Kl. 14:55
Rune Sø Neergaard

Rigtig fin opsummering, som JSC har forestået.

Personligt så jeg gerne, at Hav- og Fjordterne blev lumpet, da de altid er så trælse at skulle bruge tid på at kende forskel på....

For ikke at snakke om Acroerne....

Sendt 01-02-2016 Kl. 18:06
Ragnar Smith

 Hvis splitter baseret på morfologiske forskelle og stemmer, så kender jeg nogle gærdesmutter man kunne splitte ude i Nordatlanten.

Sendt 01-02-2016 Kl. 23:14
Tim Hesselballe Hansen

Først og fremmest endnu en gang tak til Jørgen Staarup for en grundig oversigt.


Da jeg læste Johns Kyeds kommentar ovenfor: ” Så må vi se hvad SU kommer frem til … ”, undrede jeg mig lidt. For er dette SUs beslutning?
Siden 1997 har de fulgt BOURC, og det er sikkert noget, de selv har besluttet. I mellemtiden er andre udvalg i DOF jo kommet til, fx VU (Videnskabeligt Udvalg). Egentlig troede jeg, at SU blot havde til opgave at putte de forskellige arter i kategorier, og så skal de naturligvis vurdere dokumentationen af sjældne fund – godkende eller forkaste.

Men der står faktisk i SUs kommissorium at også taksonomi er deres bord: ”Principperne for kategorisering af forekomster, spontanitet, taksonomi samt afgrænsningen af det geografiske område, hvorfra forekomster skal behandles af SU udarbejdes i samarbejde med HB.” (HB=Hovedbestyrelsen)
Det er derfor interessant, at VU i efteråret har anbefalet HB at DOF følger Howard & Moore fremover, da de finder den bedst underbygget rent videnskabeligt.

SU er først lige blevet spurgt, og de har udbedt sig en tænkepause.

Det er i sidste ende nok HBs beslutning, men de vil helt sikkert rette sig efter de to udvalg, hvis de er enige. Og så bliver det DOFs politik, herunder SUs, og dermed også Club300s inklusive C300s artsliste, da vi har besluttet at følge SU i tykt og tyndt.

Problemet bliver nok (så vidt jeg kan vurdere), at taksonomi er mindst to ting:
1. En artsrækkefølge, der afspejler de enkelte slægters og familiers indbyrdes slægtskab.
2. Et artsbegreb, der skal adskille arter fra underarter (racer).
Og dette er to meget forskellige ting. VU er nok mest interesserede i den første, og SU (og Club300) mest i den sidste.

Artsrækkefølgen er, som det fremgår af sidste afsnit i JSCs artikel, en temmelig eksakt videnskab, der kan måles i forskelle og ligheder i arvematerialet. Ud over nogle få praktiske detaljer er det i sidste ende et spørgsmål om, hvorvidt man lister arterne fra A-Å eller fra Å-A. Der er måske ting, vi ikke ved endnu, men der er en højere sandhed.

Artsbegrebet er derimod menneskeskabt og mere flydende, hvilket også fremgår af JSCs gennemgang. SUs tankegang er ofte ganske uvidenskabelig i forhold til alt andet end feltbestemmelse og kategorisering. I dette tilfælde vil SU sikkert foretrække at følge de øvrige nordiske lande, fordi ”det er det nemmeste”. Men de er desværre heller ikke enige i de øvrige lande i Norden.

Umiddelbart ser det ud til, at VU har fat i den lange ende, men lad os nu se, hvad der sker.

Endelig er der den mærkværdige mulighed, at SU kører deres ”eget” artsbegreb i kombination med en rækkefølge dikteret af videnskaben (ifølge VUs vurdering). Det er faktisk ikke meget forskelligt fra Club300s politik; vi følger SUs beslutninger mht. artsstatus, kategorisering og godkendelser. Men deres artrækkefølge i SU-rapporten, som alle autoriteter er enige om er forældet, bruger vi ikke.

Sendt 06-02-2016 Kl. 16:35
Claus Brostrøm Nielsen
Hej Jørgen Meget spændende oversigt. Er der en speciel grund til, hvorfor du ikke har Clements med i din oversigt? http://www.birds.cornell.edu/clementschecklist/ Kunne være interessant at høre hvordan du ser Clements i forhold til de andre.
Sendt 22-02-2016 Kl. 19:46
Tim Hesselballe Hansen

Jørgen Staarup har sendt et svar til Claus (og alle os andre): 

 

Hej Claus

Ser først dit spørgsmål til mit indlæg nu. Og har ikke ”bruger” på Club300.

Først vil jeg lige betone, at jeg på ingen måde er taksonomi-ekspert, blot almindelig interesseret. Men dit spørgsmål er selvfølgelig relevant.

I indlæg har jeg kun taget udgangspunkt i/brugt tid på de autoriteter, som SU normalt konsulterer (BOURC, IOC), imens VU/DOF orienterer sig mod Howard & Moore og BirdLife. Desuden er AERC den mest nærliggende autoritet på tværs af Europa, da netop i dette regi forsøges at samarbejde fælles europæisk (VP) taksonomisk model/reference. Så for den danske systematik er det disse, der pt er i spil, som fremtidig taksonomisk reference. Og alle her publicerer løbende opdateringer.

Bemærk, at BOURC stadig er i spil; selv uden egen taksonomiske komite, skal ”The Bristish List” ajourføres, men usikkert hvilket udgangspunkt/model BOURC fremover vil vælge.

Clement er en autoritet, som der tit refereres til. Jeg er dog i tvivl om, hvor Clement rangerer i det videnskabelige taksonomiske hierarki, men Cornell Institute er normalt meget velanskrevet / berømt inden for alle videnskaber. Clement’s styrke er ligeledes, at listen løbende opdateres på nettet; så kunne bestemt også inddrages

Andre referencer, som nævnes, er del Hoyo, hvor tjeklister er publiceret i 2013 og 2014 (og ofte nævnes i reference blandt flere af de ovennævnte autoriteter), men kan ikke gennemskue, og der fremover vil blive publiceret opdateringer.

Til sidst bør det lige nævnes, at en fælles nordisk konsensus / reference vil være at foretrække (da vi ser de samme fugle). Sverige har dog egen taksonomisk komite, men har dog ikke undersøgt om der er store forskelle i tilgang her i forhold andre autoriteter. Men fælles nordisk tilgang vil i praksis betyde, at vi skal følge SOF’s TK.

Mange hilsner
Jørgen
 

 

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home