Club300.dk - Artikler
a
  

Artikler
 
Hesselø - Danmarks hemmelige perle? 21-10-2015 kl. 10:58


Som lokalpatriot på Halsnæs får tankerne tit frit løb mod Hesselø, når man på morgenobsen ved Spodsbjerg har udsigt udover Kattegat til Hesselø. Øen ligger ca. 30 km nordvest for Hundested, og der er ca. 25 km til nærmeste land. Med en størrelse på 0,71 km2 er Hesselø ca. dobbelt så stor som Christiansø (medregnet Græsholm og Frederiksø) og i areal kun en tiendedel af Mandø. Til sammenligning ligger Christiansø ca. 18 km fra nærmeste land. Disse fakta om Hesselø siger i sig selv lidt om øens potentiale!


Kort over Hesselø og farvand.

At Hesselø kan noget i forhold sjældne fugle, er de fleste nok ikke i tvivl om. Der blev i 60’erne og 70’erne gjort mange giftige fund på øen i forbindelse med det pioner-ringmærkningsarbejde Jørgen Rabøl og Arne Møller igangsatte i 1964 og som fortsatte frem til 1971. Af gode arter kan bl.a. nævnes Stortrappe (ældre fund), Vandsanger, Sibirisk Bynkefugl, Nathejre, Rosenbrystet Tornskade og store rast-forekomster, f.eks. dage med 100 Hortulaner, 150 Vendehalse mv. Hvor mange monsterhits har der mon ikke været på den ø siden da? Lysten til at tage derover har derfor altid været stor. Enkelte forsøg på at komme til øen er blevet gjort, men så vidt vides har der i nyere tid kun været birdere derude i 2004/2005, hvor Jørgen Rabøl genbesøgte øen i foråret samt i september og i november. Om sit besøg skriver Rabøl i Rabøls Træk-historie: ”Da jeg mange år senere – i 2004 og 2005 – vendte tilbage til Hesselø på nogle korte besøg var der stadigvæk denne magiske stemning over øen, omend ikke mange trækfugle, så dog relativt mange notabiliteter såsom Turteldue, Lundsangere (op til 4 pr. dag), Lille Fluesnapper og Gulirisk. Hvorfor fanden købte Aage V. Jensen Fonden ikke Hesselø (…).” I øvrigt havde Rabøl også en tik-værling derovre ved sit besøg i november. I dag er Hesselø ejet af Erik Tingleff Larsen (ejer siden 2003), der er hovedaktionær i Weibel Scientific og nærmest er berømt for at afvise enhver, der ansøger om tilladelse til at besøge øen. Der har derfor i mange år ikke været nogen som helst forhåbninger om, at det på noget tidspunkt skulle blive muligt at komme til at sætte sine ben på denne jomfruelige hit-ø… Men måske er der håb alligevel!

 


Polarlomvie, Hesselø, 12. marts 1905 (Foto: Jørgen Staarup Christensen)

Efterhånden som årene er gået, er det blevet mere og mere ubærligt bare at skulle acceptere, at man ikke kan/må komme til Hesselø. Siden foråret 2015 har vi derfor været en mindre gruppe, som har arbejdet på at undersøge mulighederne for at komme derud. Ved at grave grundigt i regler og paragraffer om adgang og færdsel mv. er konklusionen klar.... Hesselø here we come! Ambitionen er at besøge øen i foråret 2016! Det bliver stort!


I de følgende afsnit gennemgås først nogle af de mere interessante observationer, der er gjort på øen. Derefter gennemgås de regler og bestemmelser, som er grundlaget for, at vi har konkluderet, at det er muligt og ganske lovligt at besøge Hesselø. De praktiske udfordringer med at komme derud skal dog ikke undervurderes, så selv om det er muligt, er det absolut ikke lige for.


Landskab (Foto: Kresten Hillerup)

Fuglene
Hesselø har flere spektakulære fund og store forekomster på trods af, at øen kun har haft en kort ornitologisk ”levetid”. Når man graver i observationerne står det lynhurtigt klart, at øen har et enormt potentiale både hvad angår hits og store forekomster af rastende fugle.


Sibirisk Bynkefugl, fra Hesselø 27. september 1964 (Foto: RS)

Af sjældne og halvsjældne fugle på Hesselø kan bl.a. nævnes Lundsanger forår og efterår, Vandsanger (den første levende i DK). Om fundet beretter Rabøl, at han så den i felten først. Da han kom tilbage til lejren malede han et billede af den for at overbevise de andre om, hvad han havde set. Det virkede, og senere på dagen lykkedes det dem af fange den. Derudover fund af Høgesanger, Nathejre, Hvidbrynet Løvsanger (dengang kun 3.fund i DK), Lille Fluesnapper (dage med op til 5 fugle), Sibirisk Bynkefugl (2. fund i DK), Rosenbrystet Tornskade, Tredækker, Hærfugl, Polarlomvie (1. fund, blev skudt), Markpiber, Turteldue, Blåhals (dage med op til 10 fugle), Hortulan (op til 100 rst. primo maj) og sidst men ikke mindst Stortrappe 1 skudt. Dertil sandsynlige fund af Sydlig Nattergal (ult. april), Hvidhalset Fluesnapper hun (maj) og Rødhovedet Tornskade (august), men Rabøl kender ikke noget til nogen mulig Sortstrubet Jernspurv, som rygtet lyder måske skulle have været set derude.
Derudover kan nævnes dage med op 150 rst. Vendehalse (primo maj), op til 100 rst. Ringdrosler, dage med 1.000 Løvsangere, 400 Rødstjerter og dage med 100.000-200.000 finker og over 5.000 Jernspurve. Dagtrækket af småfugle på Hesselø er ifølge Rabøl i øvrigt generelt noget større sammenlignet med Christiansø.
For de der har lyst til at dykke ned i de gamle observationer og tal kan følgende artikler anbefales: Sjældne fugle på Hesselø, især 1964-1967 (pdf) samt Hesselø, forår 1969 (pdf). Derudover findes der også et læsværdigt kapitel om Hesselø i Rabøls Træk-historie: www.jorgenrabol.dk/files/rabol.pdf


Landskab (Foto: Kresten Hillerup)

Adgang til og færdsel på Hesselø – en gennemgang af regler og bestemmelser
At få Hesseløejerens tilladelse til at en flok på 10 birdere besøger øen en weekend i slutningen af maj med teltovernatning og det hele er sådan cirka lige så sandsynligt som at se en trækkende Dronte fra Stubben. På trods af det er det faktisk muligt på helt lovlig vis at besøge Hesselø kortvarigt – også uden en tilladelse fra ejeren. Søger man lidt på internettet, viser det sig også, at flere (ikke-birdere) har besøgt øen med succes uden en tilladelse. Det kræver blot, at man holder sig snorlige inden for naturbeskyttelseslovens adgangsregler. Og det er nok en god ide at have et print af adgangsreglerne med til øen i tilfælde af at man skulle støde på ejeren eller opsynsmanden. Ejerens aversion mod besøgende er dog ikke den eneste udfordring ift. at komme til Hesselø. Alene udfordringen med at få arrangeret sejlads derover, sejltiden og afhængigheden af de rigtige (stille) vejrforhold gør det særdeles besværligt at komme derud.
Nedenfor er oplistet nogle af de bestemmelser, som er gode at kende til, såfremt man ønsker at aflægge øen et besøg. Oplysningerne er hentet fra ”Vejledning om adgangsreglerne” på Naturstyrelsens hjemmeside: naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/regler-i-naturen/hvor-maa-jeg-faerdes

1) Da havnen på Hesselø er privat, må man ikke lægge til uden ejerens tilladelse – og den får man som nævnt ikke. Adgangsreglerne siger imidlertid, at man godt må have en båd uden motor liggende på stranden kortvarigt. I praksis betyder det som udgangspunkt, at man skal have en jolle med på slæb, når man sejler til Hesselø, så man kan sejle det sidste stykke ind eller alternativt vade i land, hvis det er muligt (det er det vist ikke på Hesselø). Det fremgår dog af vejledningen om adgangsreglerne, at der ser ud til at være en accept af, at visse bådtyper kortvarigt kan ligge på strandbredden, selvom båden har motor. Det drejer sig om både med støjsvag motor (hvad det så end er). Ift. muligheden for at flyve til Hesselø, så kræver det ligeledes ejerens tilladelse, da der er tale om en privat landingsbane.
2) Hvad angår ophold på selve øen, er færdsel på stranden tilladt til fods. Bevæger man sig ind på øen skal man holde sig mindst 150 meter fra de få bygninger, der er på øen. Det meste af Hesselø ligger hen som natur og udyrkede arealer. På private, udyrkede arealer, herunder også naturarealer, der ikke er indhegnede, må man færdes til fods fra kl. 6.00 til solnedgang. Der er også adgang til indhegnede, udyrkede arealer, hvis der ikke er græssende husdyr, og forudsat at man kan komme derind gennem låger, stenter og lignende, og hvis der ikke er skiltet mod adgang. Os bekendt er der vist ikke nogen græssende husdyr derude. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at der på revene omkring Hesselø er færdsel forbudt i tiden 15/4-30/9.


Luftfoto af Hesselø.


3) Ift. overnatning må man gerne overnatte på stranden i en sovepose. Det er dog ikke tilladt at opstille telt o. lign., men det er muligt at etablere et beskedent ly, hvorunder der kan overnattes. Ved ”kortvarigt ophold” i naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 1 forstås i praksis almindeligvis et ophold, der ikke varer længere end en ”dag”. Det kortvarige ophold må godt finde sted i nattetimerne. Det vil sige, at det som udgangspunkt kun er muligt med en en-dagstur til øen med mindre man har mulighed for at ligge for anker ud for øen og så gå i land igen den efterfølgende dag.

4) Ift. ejerens mulighed for at indskrænke besøgenes færdsel, skal man ift. Hesselø være opmærksom på, at adgang bl.a. kan forbydes på dage, hvor der holdes selskabsjagt, og at adgang kan forbydes i perioden 16. maj – 15. juli fra kl. 6 -7, hvis der er pürschjagt. Oplysning om lukning bør ske ved skiltning, der anbringes ved almindeligt anvendte indgange og med angivelse af det tidsrum forbuddet gælder, men det er nok lidt irrelevant, når man alligevel først ser skiltene (såfremt de overhovedet sættes op) ved ankomsten til øen. Men det betyder, at man kan risikere at have arrangeret sin Hesseløtur og så nå frem til øen for blot at konstatere, at der er jagt og ingen adgang. Det er selvfølgelig en mulighed at henvende sig til ejeren mhp. at få oplyst hvilke dage der er planlagt jagt, men spørgsmålet er, om det er taktisk smart med sådan en forespørgsel.
Alt i alt er der således en række bestemmelser og praktiske udfordringer, som gør det temmelig udfordrende at planlægge og arrangere en tur til Hesselø. Men det kan altså i teorien lade sig gøre! Og det skal selvfølgelig afprøves i praksis!


Igen et indbydende billede af landskabet. (Foto: Kresten Hillerup)

Sendt 24-10-2015 Kl. 12:02
Anders Søgaard

 Hej Søren

Meget fedt at du laver sådan en artikel , men jeg anser det for helt umuligt , på nuværende at få adgang til Hesselø, det vil der vist ikke komme noget godt ud af,. den nuværende ejer er vist mere end afvisende. Hvis det ikke kan lade sig gøre at få en tilladelse, så tror jeg kun at der kommer ballade ud af det.

Pisse ærgerligt at sådan en perle skal være lukket for offenligheden, og det det har den jo været i mange år, før at den nuværende ejer købte øen, så var det F.L. Schmidt der ejede øen, i start/midt 70'erne har jeg været derovre 3 gange og holde sommerferie med mine forældre og søskene, da min far arbejde i F.L. Schmidt og ud over over gården hvor bestyreren og hans kone boede fast, så var der 4 huse derovre som blev brugt som ferieboliger.

Mvh

Anders

 

 

Sendt 24-10-2015 Kl. 13:58
Jan Lindgaard Rasmussen

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve sådan et besøg, men er nok mere lun på et efterårstrip.

 Jeg mener man skal være yderst agtpågivende omkring sin egen adfærd og færdsel, men jeg har svært ved at se hvordan det skulle give ballade. Ejeren og hans ejendom er beskyttet af et sæt love og rettigheder, og det kan udøves til grænsen. Det er imidlertid ikke en uindskrænket ret, og det er heller ikke en ret til at alle andre skal opgive deres rettigheder. Er man derfor meget optaget af at udøve sin egen ret må man ligeledes kunne acceptere at andre udøver deres ret. Som hovedregel mener jeg ikke man skal lade sig skræmme væk fra naturen. Man skal dog på forhånd være 100% klar over hvor man må gå, og hvor man ikke må gå.

Sendt 24-10-2015 Kl. 18:49
Anders Wiig Nielsen

Søren er ikke den første der har tænkt på en sviptur til øen:

www.frv-roklub.dk/ture/turbeskrivelser/93-det-er-ikke-ulovligt-at-besoge-hesselo

Man kan diskutere hvor afslappende det vil være at se på fugle, hvis man mandsopdækkes af opsynsmanden. Omvendt virker det helt urimeligt, hvis naturbeskyttelsesloven sættes ud af kraft.

Hesselø er en naturperle, som der burde være offentlig adgang til, og spørgsmålet er, om ikke det er yderst fornuftigt at holde den smule adgangsret der er i hævd.

Sendt 24-10-2015 Kl. 21:21
Jørgen Munck

 Jeg vil med mine anarkistiske tendenser elske at deltage, da jeg mener at vi skal hævde vores ret til adgang iflg. love og regler, der er alt for mange som trækker sig for selvtægts-lodsejere m.m. Derfor har jeg diverse adgangslove m.m. klar i bilen til at gå i kødet på disse som tror at det er det "vilde vesten" derude og ikke et af verdens mest regulerede lande. Senest har jeg for nyligt meldt en lodsejer til Lokalpolitiet i Oksbøl for voldstrusler og for at smække min bildør ind i skulderen på mig, da han åbenbart ikke mente at man ikke må køre på Grønningen, Hvidbjerg Strand. Dette var politiet dog fuldstændig enig med mig i,at man måtte, da definitionen på Grønningen er at det er en privat fællesvej. Så når BeJ går og siger at folk ikke må køre(bla.a. i uge 42) på Grønningen må det være et udslag af at man har boet ude vestpå for længe og derfor går og laver sine egne love, hvilket er ulovligt.

Sendt 25-10-2015 Kl. 08:40
Jakob Engelhard

Fin artikel, der giver stof til eftertanke. Jeg tænker bare på om hvor fedt der er af birde på de vilkår?

Set i samme lys, så er det vel også tilladt at gå ind i Saltbækvig?

Sendt 25-10-2015 Kl. 10:16
Jan Lindgaard Rasmussen

Jeg kan ikke endegyldigt sige hvad forskellen er på Saltbæk og Hesselø. Men for Hesselø gælder, at der er lovlig adkomst fra havet. Det er der i princippet også ved Saltbæk, men det gælder kun til stranden, således at stranden ud for Saltbæk burde være lovlig at færdes på. Og i mit stille indre tænker jeg også, at grusvejen fra vestsiden er lovlig at gå på, selv om der skiltes (fejlagtigt?) om det modsatte. Husk igen og igen, at adgang KUN gælder udyrkede områder. En gigantisk fællesfold er således ikke et udyrket område.

 Jeg er enig med munken i, at hvis man i lang tid nok frafalder sine rettigheder risikerer man, at de inddrages. Alene derfor er det prisværdigt at gøre forsøget. Man risikerer, at det ikke bliver sjovt, men mon dog? Der er jo også grænser for, hvor påtrængende folk har lov at blive. Bliver det "for mærkeligt" kan man jo filme optrinet, og så se hvor længe man skal stalkes...

Hvis man kan (?) melde sig er jeg preliminært frisk. Vil I uddybe det?

 

Sendt 25-10-2015 Kl. 14:48
Jørgen Munck

 Jeg skal henvise til bla. "Lov om private fællesveje". Man må ikke sætte eet forbudsskilt(de runde) op i Dk. uden myndighedernes(typisk kommunen) tilladelse og da eg i sin tid meddelte dette til Godsejeren ved Saltbækvig blev han pludselig sååå flink;-) 

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home